Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Naturvidenskaberne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det kongelige Laboratorium, fik en udbredt Praxis som
Læge og udfoldede en betydelig Forfattervirksomhed.
Han var en af Datidens ypperste Latinere og lovpriste
Romersproget med næsten lyrisk Svada som det Tungemaal,
»hvis Dyrkning i højeste Grad tilraades af de uendelige
Fordele, det yder paa alle Musernes Kamppladser; thi
det er ligesaa nyttigt for den Lærde, som Køllen var
det for Hercules. Men det kan ikke bibringes eller
tilegnes ret uden Kjendskab til Digtningen . . .; og
vel kan den lærde Stat bestaa uden Poesien, men den
bliver da som Himlen uden Stjerner, som et Legeme uden
Sjæl«. Dette Citat (i Oversættelse af Prof. M. Cl.
GERTZ) er taget af Borchs førnævnte poetiske Hjælpebog
»Parnassus in nuce«. Foruden dette Skrift udgav han en
Række baade grammatisk-lexikalske og historisk-filologiske
Arbejder til Latinens Hævdelse og Ære, blandt dem
det 1675 til Griffenfeld dedicerede »Cogitationes de
variis lingvæ Latinæ ætatibus« (»Overvejelser ang. det
latinske Sprogs forskjellige Perioder«) og 1686 hans Tale
ved en Baccalaureuspromotion »De studio puræ Latinitatis«;
fremdeles 1679 hans kortfattede latinske Litteraturhistorie
»Conspectus præstantiorum scriptorum Latinæ lingvæ«.
(»Overblik over de mest fremragende latinske Forfattere«)
fra Sprogets Guldalder gjennem dets Sølv- og Kobberalder
til Jernalderen henimod Slutningen af Middelalderen;
1676-81 »Septem dissertationes academicæ de poëtis« (»Syv
akademiske Afhandlinger om [græske og latinske] Digtere«),
begyndende med den græske Poesi og endende med Forfatterens
egen Tid; 1683-87 »Dissertationes sex de antiqua urbis Romæ
facie« (»Sex Afhandlinger om Roms Udseende i Oldtiden«). -
Af Borchs naturvidenskabelige Arbejder have vi allerede
nævnet et Par, der viste ham som Tilhænger af Mysticismen i
Kemien; i andre Skrifter og paa andre Omraader lader han
den klare Tanke være sin Fører og anbefaler atter og atter
Erfaringen, Experimentet, som eneste Rettesnor for
videnskabelige Undersøgelser. »Ved Experimentet kommer man
sikrest til den menneskelige Visdom,« siger han i en af
sine Afhandlinger. »Saalænge man ikke lægger Vind paa
Experimenter, og det med Klogskab og Omsigt, er hele
Filosoferingen svævende og faldefærdig, ikke ulig
Semiramis’ Haver, som styrtede sammen i Ruiner og Tomhed,
naar man borttog Støtterne, hvorpaa de hvilede. Hvo vil
finde sig i luftige Deklamationer og Ordkløverier, naar
det gjælder Tingenes Natur?« »Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
