Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Naturvidenskaberne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til at ligne det berømte Augusti seculum, som
den ellers lignede i saamange andre Henseender«.
Et Tilbud om at overtage Rektoratet paa Herlufsholm
afslog Borch for ikke at blive afbrudt i sine Studier
og afskjære sig Udsigten til den længselsfuldt
attraaede Udenlandsrejse. Bedre lod Modtagelsen af
Pladsen som Opdrager for Rigshovmesteren JOACHIM
GERSDORFS Sønner sig forene med hans Studieplaner;
Gersdorf var en Dyrker og Beskytter af Videnskaberne,
og i hans Hus fandtes der et kemisk Laboratorium,
som Borch kom til at forestaa. Under dette udviklende
og paa gjensidig Tilfredshed hvilende Ophold i den
Gersdorf’ske Familie indtraf Kjøbenhavns Belejring
1659, under hvilken Borch deltog med Studenterne
i Byens Forsvar og teede sig saa tappert, at Kong
Frederik III. i Anerkjendelse heraf gav ham
Kongetienden af et Sogn i Frederiksborg Lehn kvit og
frit paa Livstid. Kort efter blev han designeret til
Professor i Filologi samt professor extraordinarius
i Botanik og Kemi, og indtil den Tid kom, da han
kunde begynde at oppebære sit Salarium, skulde der
ydes ham 500 Rdl. aarlig, ligesom der tilstodes ham
Orlov i to Aar til en Rejse, »paa det han i forberørte
Discipliner sig endnu videre perfectionere kunde«.
Velforsynet med Anbefalinger fra sine lærde danske
Venner til deres internationale Forbindelser ved alle
Universiteter tiltraadte Ole Borch sin Udenlandsrejse
i Novbr. 1660. Den gik først til Holland, hvor han
valgte Leyden til sit Hovedkvarteer og flittig dyrkede
Botanik, Kemi og Anatomi, Filologi, Historie og
Antikviteter. Forelæsninger og Hospitalsgang, Musæer
og Bibliotheker optog fuldt hans Tid, og hjemme i sin
Bolig anatomerede og dissekerede han paa egen Haand
eller sammen med sin senere saa berømte Landsmand
NIELS STENSEN (Steno). Det er dog denne, og ikke,
som man fejlagtig har ment, Borch, hvem Opdagelsen
af Taaregangene skyldes, ductus hygrophthalmici, som
Borch benævnede dem i sin Indberetning om Opdagelsen
til Th. Bartholin, »fordi de synes stadig at inddryppe
en klar Vædske i Øjnene, bestemt til at give disse en
friere Bevægelse og hindre deres Udtørren«.
Ogsaa i andre hollandske Byer aflagde Borch kortere og
længere Besøg, og i Amsterdam gjorde han Bekjendtskab
med en af sin Tids eventyrligste Skikkelser, Kemikeren
og Guldmageren,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
