Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Naturvidenskaberne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hans Disciple, Iagttagelser af danske Læger og Notitser
fra Naturvidenskabens Omraade, med andre Ord: et
Indhold, der i Afvexling og Værd svarede i hin
Tid til en god medicinsk Journal i vore Dage.
Mangfoldige af Bartholins andre litteraire Arbejder
maa vi forbigaa her, for endnu i Korthed at drage
Omridsene af hans personlige Liv. Ved sin Onkel Ole
Worms Død var han bleven valgt til hans Eftermand
som Rektor ved Universitetet, men allerede to Aar
efter fik han paa Grund af sit allerede fra Ungdommen
af svagelige Helbred Fritagelse for den offentlige
anatomiske Undervisning. 1660, altsaa i en Alder af
kun 44 Aar, opnaaede han kongelig Tilladelse til
at trække sig tilbage fra Professorforretningerne
som professor honorarius og levede nu mest paa sin
Ejendom Hagestedgaard ved Holbæk, sysselsat med
litteraire Arbejder. I disse Studier blev Bartholin
brat forstyrret ved Gaardens Brand 1670, ved hvilken
blandt Mere en betydelig Mængde utrykte Haandskrifter
gik tabt. Som Erstatning for hans Formuetab udnævnte
Christian V. ham til Livlæge med forhøjet Gage. 1671
blev han for tredie Gang Universitetets Rektor, fik
1675 Tilbud om den anatomiske Lærestol ved Højskolen
i Padua, blev 1676 Assessor i Højesteret, hvad der
dengang, da der intet øverste Medicinalkollegium
fandtes til Afgjørelse af juridisk-medicinske
Kvæstioner, ikke var noget usædvanligt Avancement for
en anseet Læge. Den 4. Decbr. 1680 døde Th. Bartholin,
»smykket med sit fjerde Rektorats Purpur og Scepter«.
Bartholin afgav, siger GOSCH, »et lysende Exempel
paa utrættelig Arbejdsomhed, en trofast Kjærlighed
til Videnskaben, en loyal Samvittighedsfuldhed i
sin videnskabelige Stræben, som ikke kunde Andet end
paavirke den yngre Generation højst fordelagtigt; og
jo mere han udrettede for Zoologiens forskjellige
Dele som Hjælpefag for Medicinen, desto mere
forberedte og fremhjalp han deres Udvikling som
selvstændige Videnskaber. Den ved hans Fader og
Worm vakte Interesse vedligeholdt og styrkede
han paa alle Maader, og han lagde en Grundvold
for Naturvidenskabens og især Zoologiens Studium,
hvorpaa en herlig Bygning kunde været opført. At
ingen saadan kom istand, skyldtes en Række uheldige
Omstændigheder, men kan ikke lægges ham til Last;
thi maalt med sin Tids Maalestok, seet i Forhold til
Datiden, dens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
