Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Naturvidenskaberne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Betydning, før Thomas Bartholin 1648 overtog Professoratet.
Paulli fik et Kanonikat i Aarhus, blev senere Livlæge og
døde i en høj Alder den 23. April 1680,
Af hans anatomiske Skrifter kan nævnes hans Indledningstale
til den ovenfor nævnte Forelæsningsrække, hans Program ved
Anatomikamrets Aabning, hans »Epistola parænetica ad Th.
Bartholinum«. (»Formaningsbrev til Th. B.«) 1673,
indeholdende Meddelelser angaaende Fremgangsmaaden ved
Tilberedning af Skeletter. Som Veterinair fremtræder Paulli
i sit Skrift »Anatomisch-medicinisches Bedenken über ein
kgl. Reitpferd« (Kbhvn. 1672); en af Kongens Yndlingsheste
døde pludselig, og Simon Paulli, som ved Hove var bleven
adspurgt om Dødsaarsagen, paatog sig om muligt at udfinde
denne ved en Obduktion, om hvilken Skriftet giver Beretning.
Man ansaa det for uværdigt for en Mand i hans Stilling at
nedlade sig til en saadan Undersøgelse, men Th. Bartholin
forsvarede ham med den Bemærkning, at Lægekunstens
videnskabelige Forudsætninger ere de samme, hvad enten de
anvendes paa Mennesker eller Dyr.
Større ere S. Paullis Fortjenester som Botaniker, Ved
hans Ansættelse ved Universitetet paalagdes det ham
specielt at anstille botaniske Exkursioner med de
Studerende, og denne Forpligtelse opfyldte han
samvittighedsfuldt Uge efter Uge. Mest havde det botaniske
Studium et praktisk Maal for Øje, nemlig ved Undersøgelsen
af Planternes lægende Kraft at være til Støtte for
Medicinen. En saadan farmakologisk Karakter have da ogsaa
Paullis to betydeligste botaniske Skrifter: »Quadripartitum
botanicum«. 1640, saaledes kaldet, fordi Planterne ere
inddelte i fire Klasser efter Aarstiderne, og »Flora Danica
det er Dansk Urtebog« 1648, en dansk Botanik, der ligeledes
i en efter de fire Aarstider foretagen Sondring omhandler
henved 400 Planter, hvis Brug var af Vigtighed i medicinsk
eller diætetisk Henseende. Ved hver Plante angives først
dens Navn paa Dansk, Tydsk og Latin, samt dens Blomstringstid,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
