- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Første Bind /
397

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Naturvidenskaberne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvilke han nu bad den runekyndige Naturforsker at
tyde, for at Samtiden kunde faae at vide, hvilke
skrækkelige Begivenheder der herved varsledes.

For femte Gang beklædte Worm Rektoratet ved
Universitetet, da han den 10. Septbr. 1654 døde under
Udøvelsen af sin Lægevirksomhed i den skrækkelige
Pestsommer, der bortrev en Femtedel af Kjøbenhavns
Befolkning. I hans Dødsstund - fortælles der -
saaes en klart skinnende Stjerne over hans Hus,
hvorfra den skød ned mod Østen og pludselig sluktes.

Underskriften under omstaaende Portrait af SlMON PAULLI
oplyser i Korthed hans vigtigste Livsfata, men meddeler
Intet om de Omstændigheder, der lagde hans Vej ind over
Danmark. Hans Fader, oprindelig Professor i Medicin i
Rostock, blev som Landsmand af Enkedronning Sophie (af
Mecklenburg, Frederik II.s Gemalinde) Livlæge hos hende
paa Nykjøbing Slot, og fra Hofkredsene modtog Sønnen
Understøttelse til sine Studeringer og blev ligeledes
ved deres Anbefaling Hovmester for nogle adelige Ynglinge
i Sorø. Han fandt Behag i Opholdet i Danmark, og da hans
Svigerfader, Professor Jacob Fabricius i Rostock,
imidlertid var bleven Livlæge hos Kong Christian IV.,
lykkedes det ham ved dennes Indflydelse at faae en
Kaldelse til Kjøbenhavn, hvor han udnævntes til at
beklæde det første Professorat i Anatomi. Hans første
Forelæsning holdtes paa Grundlag af Galens Bog om
Knoklerne og med et af Universitetet tidligere erhvervet
Skelet som Forklaringsobjekt; Dissektioner fandt ikke
Sted, fordi der intet Anatomitheater havdes. Denne Mangel
blev dog faa Aar efter afhjulpen paa Foranstaltning
af Kansleren Christian Thomæson Sehested, der lod et
Theatrum anatomicum indrette for Kommunitetets Midler i
det saakaldte gamle Kollegium; »vi ere i fuld Gang med
Bygningen af det anatomiske Theater,« hedder det i et
Brev fra 1643 fra Ole Worm, som ikke betragtede den
tydske Lærde med velvillige Øjne, »og saasnart det er
færdigt, loves der os Mirakler af Den, hvem dette Fag er
betroet, skjøndt han i de næsten to Aar, han har været
iblandt os, ikke har dissekeret saameget som en Hund.«
Ole Worms Skepsis synes ikke at have savnet Berettigelse;
der foreligger ialfald ingen litteraire Vidnesbyrd
om, at den videnskabelige Virksomhed indenfor
Anatomitheatrets Mure har været af nogen stor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 19 11:50:10 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/1/0447.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free