- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Første Bind /
394

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Naturvidenskaberne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

da det indsamlede Kundskabsforraad i de forskjellige
Videnskabsgrene endnu var saa ringe, at en dygtig
Mand kunde ikke blot glimre, men virkelig gjøre Nytte
i endog meget forskjellige Retninger.«

OLE WORM var af hollandsk Slægt; hans Farfader
flygtede under Religionskrigene i Nederlandene til
Danmark, for at undgaa Hertugen af Albas Forfølgelse,
og døde som Raadmand i Aarhus. Hans Søn Villum blev
Borgemester sammesteds; dennes ældste Barn var Ole,
født den 23. Maj 1588. I sex Aar gik han i Aarhus
Latinskole, men blev saa, ikke stort mere end
tolv Aar gammel, sendt til Gymnasiet i Lyneburg,
og paa nogle korte Besøg i Hjemmet nær opholdt
han sig nu udenlands indtil sit femogtyvende Aar:
i Marburg og Giessen, hvor han studerede Theologi,
i Frankfurt, Worms, Speier, Heidelberg og Strasburg,
hvor han tog fat paa det medicinske Studium, som han
fortsatte i Basel, Padua og Montpellier. Fra Paris
rejste han paa Grund af Urolighederne efter Henrik
IV.s Mord tidligere end Bestemmelsen til Holland og
studerede i længere Tid ved det berømte Universitet
i Leyden. Efter halvandet Aars Ophold i London, hvor
han vandt sig et anseet Navn som praktisk Læge, tog
den vidtberejste unge Videnskabsmand omsider 1613 fast
Bolig i sit Fødeland, kaldet til Professor ved dets
Universitet, først i Latin og Græsk, derpaa i Fysik og
endelig 1624 i Medicin, da Caspar Bartholin ombyttede
sin lægevidenskabelige Lærestol med en theologisk.

Som Professor udfoldede Ole Worm en betydelig
Virksomhed, ikke blot ved sine Skrifter og
Forelæsninger, men ogsaa ved sit personlige
Forhold til sine Samtidige samt ved Anlæggelsen
af sit berømte Musæum, hvis mangfoldige og højst
forskjelligartede Samlinger vare tilgængelige for
Publikum og forklaredes for det i vejledende
Foredrag. Dette Musæum blev snart betragtet som
Kjøbenhavns største Mærkværdighed; det besøgtes
af Kongen og de fremmede Stormænd, som gjæstede
Byen, og det voxede ved Gaver trindtomkring fra
- Gaver af allehaande Arter: zoologiske og
pathologiske Gjenstande, nordiske og fremmede
Oldsager, ethnografiske Sjeldenheder, forunderlige
Kunstværker og rene Snurrepiberier; denne den
videnskabelige Samle-Interesses Barndomsperiode havde
ganske Karakter som det barnlige Studium i Individets
Udvikling, naar den i Skolen vakte Sands fremkalder
de første planløse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 19 11:50:10 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/1/0442.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free