- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Første Bind /
378

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Naturvidenskaberne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sig en Sygdom, som endte hans Liv den 24. s. M. I
sine Feberfantasier udtalte han oftere Ønsket om,
at han ikke maatte synes at have levet forgjæves
(ne frustra vixisse videar). I sin sidste Stund var
han rolig og ved fuld Bevidsthed, kaldte sin Familie
og sine Medhjælpere til sit Leje, anbefalede Kepler
at fuldende de Rudolfinske Tavler og henvendte
de Ord til ham: »Jeg beder Dig, min Johannes, at
bevise af mit System, hvad Du tænker at udlede af
det kopernikanske«. Med fyrstelig Pomp bares han af
tolv kejserlige Drabanter, der alle vare Adelsmænd,
til sin Grav i Teinkirken, og hans wittenbergske Ven
Dr. Johannes Jessen vidnede i sin Ligtale om ham:
»I hans Ord var Sandhed og Korthed, i hans Gebærder
og Aasyn var Alvor, i hans Raad Forstand, i hans
Gjerninger Lykke. Der var intet Opdigtet og intet
Hykleri hos ham, men han sagde Alt rentud, hvilket
ogsaa var Aarsagen til det Had, der af Mange blev
baaret til ham.«

Af Tyge Brahes videnskabelige Arbejder tryktes
paa Uranienborg Størstedelen af et udførligere
Skrift om den nye Stjerne (»Astronomiæ instauratæ
Progymnasmata«, Indledning til Astronomien) samt dette
Værks andet Bind »De mundi ætherei recentioribus
Phænomenis« (om nogle nyere Himmelfænomener o:
Iagttagelser over Kometen 1577 m. m.); endvidere
første Bind af Tyge Brahes astronomiske Breve:
»Epistolarum astronomicarum lider primus«. Efter
Bogtrykkeriets Flytning til Wandesborg tryktes her
1598 det tidligere nævnte, med illuminerede Billeder
udstyrede Værk, som beskriver hans Instrumenter
(»Astronomiæ Instauratæ Mechanica«); Bogen var
udelukkende bestemt til Gave for Fyrster og
Videnskabsmænd og derfor kun trykt i faa Exemplarer,
men udkom fire Aar senere i Nürnberg, dog i en
mindre rig Udstyrelse. - Næsten alle Tyge Brahes
Originalobservationer findes i det St. kgl. Bibliothek
i Kjøbenhavn.

Tyge Brahes Biografi er skreven adskillige Gange,
sidst, udførligst og paalideligst i det ovenfor nævnte
Skrift af F.R. FRIIS: »Tyge Brahe, en historisk
Fremstilling efter trykte og utrykte Kilder«
(1871), af hvilket Værk nærværende Skildring er et
kortfattet Uddrag. Samme Forfatter udgav 1876-86 Tyge
Brahes Breve i fire Bind. J.L. HEIBERGS Afhandling
»Hveen, tilforn Danmarks Observatorium«, findes i
»Pros. Skrftr.« IX. Bd.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 19 11:50:10 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/1/0426.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free