- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Første Bind /
374

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Naturvidenskaberne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

skabelig Stringens staaer Tyge Brahe ham jevnbyrdig
ved Siden, og som praktisk Astronom overgaaer han ham
langt. Og at der ejheller i Tyge Brahes Anskuelse
fattes geniale Træk, derom vidner den først af ham
udtalte Tvivl om, at alle Fixstjerner ere lige langt
borte; medens Kopernikus antog, at Solen dannede
Midtpunktet ikke alene i Planetsystemet, men ogsaa i
Fixstjernernes Sfære, udvider Tyge Brahes Antydning
Blikket til de andre Solsystemers Vrimmel og dermed
Forestillingen om Verdensaltets Udstrækning, om
end Verden ogsaa for ham var langt mindre, end den
virkelig er; selv Kepler antog Solens Afstand for
kun at være en Syvendedel af den virkelige.

Ved Frederik II.s Død 1588 mistede Tyge Brahe
sin naadige Herre og virksomme Velynder. Under
Formynderregeringen begyndte Strømningen ved Hove
at gaa ham imod, og alt eftersom hans gamle Venner i
Rigsraadet døde, fornam han tydeligere og tydeligere,
at de, der traadte i deres Sted, ikke just betragtede
ham med velvillige Øjne. Sagnet om hans Kontrovers
med Rigshovmesteren CHRISTOFFER VALKENDORF turde dog
være aldeles uhjemlet; det modsiges ialtfald af et i
de venligste Udtryk skrevet Brev fra Tyge Brahe til
Valkendorf af 1598. Men til en almindelig Uvillie
imod ham kan der være Forklaringsgrunde nok. Selv
bortseet fra, at et Tronskifte hyppigt stiller de
gamle Yndlinge i Skygge for de nye, havde Tyge Brahe
ved sin myndige, ofte fornærmende Optræden skabt
sig mange Fjender blandt sine Standsfæller, og naar
der nu indløb Klager over hans haarde Behandling
af sine Bønder og hans vilkaarlige Afgjørelse af
forskjellige Forhold paa Hveen, modtoges de ikke af
et Sindelag, som var stemt for at undskylde og dække,
men tvertimod af en udpræget Tilbøjelighed til at
benytte dem til et velkomment Tak for sidst. Efter
Christian IV.s Myndighedsindtrædelse og Kroning
blev Sparsommeligheden i Rigshusholdningen allerede
betonet, og til de overflødige Udgifter regnedes
de ikke ubetydelige Summer, Vedligeholdelsen
af Tyge Brahes kostbare Installation paa Hveén
medførte. Et norsk Lehn, som var en af hans vigtigste
Indtægtskilder, blev ham frataget, de 500 Daler,
han aarlig havde faaet udbetalt af Rentekammeret,
bleve strøgne, og flere følelige Indskrænkninger
fulgte efter. Under disse Omstændigheder indsaa Tyge
Brahe

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 19 11:50:10 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/1/0422.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free