Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Naturvidenskaberne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tag hævede sig en stor ottekantet Taarnbygning
med omløbende Galeri, med Kuppel og Spir,
Uhrskiver mod Øst og Vest og en forgyldt Pegasus
som Fløj. Det Hele var bygget i en efter Øjemedet
lempet hollandsk Renaissancestil af røde Mursten
med Sandstens-Gesimser, Vinduesindfatninger og
Ornamenter.
Anlæget udenom denne pragtfulde Bygning var ordnet
med den samme strenge Regelmæssighed, som havde
været ledende for Planen til Slottet. Den hele Grund
dannede en Kvadrat med omtrent 232 Fod lange Sider
og Vinkelspidserne vendende nøjagtigt mod Nord,
Syd, Øst og Vest. Den begrænsedes af 15 Fod høje
Jordvolde med Spadseregange ovenpaa og formodenlig
beklædte paa Siderne med Sten eller Murværk; noget
senere udvidedes Voldsiderne med en halvcirkelformig
Udbøjning af 56 Fods Diameter. Nærmest indenfor Volden
fandtes Træhaver med omtrent 300 Frugt- og andre
Træer, og mellem disse og det Stakit, som omgav den
cirkelrunde Slotsplads, vare Blomsterhaverne anlagte i
Tidens regelmæssige Stil. Fra Pladsen udgik der fire
med Stakit indfattede snorlige Gange til Voldenes
Foreningspunkter, hvor de to af dem udmundede i
hvælvede Portbygninger med Hundehuse, de to andre i
Bygninger af omtrent samme ydre Form som Slottet, men
betydelig mindre, rummende et Bogtrykkeri samt Bolig
for nogle af Medhjælperne. Syd for Slottet havde Tyge
Brahe en ret betydelig Avlsgaard; desuden anlagde
han et mekanisk Værksted og et kunstigt Mølleværk,
Søer, Fiskedamme o. s. v.
Hvad Hovedbygningens Indre angaaer, var det ikke
mindre ejendommeligt end det Ydre, men en Beskrivelse
af den hele Udstyrelse vilde optage større Plads,
end vi kunne afse til den. Den viste i Smaat som i
Stort en sjelden Forening af Pragt og Sindrighed:
gjennem mangefarvede Ruder faldt Lyset med mystisk
Skjær ind over Væggene med deres Gyldenlæderstapeter
og de ophængte Malerier, ind over de mægtige Kaminer
og de svære Meubler med deres udskaarne Figurer, ind
over musikalske Instrumenter, mekaniske Kunstværker,
sjeldne Uhre, kostbare Spejle, rimede Symboler og
filosofiske Sentenser, som Tyge Brahes eget Valgsprog:
»Ikke synes, men være«, eller Indskriften under
et Maleri, forestillende en ad Fuldmaanen gjøende
Hund: »Nil moror nugas« (jeg agter ej Sladder). Den
nogle og tyve Alen lange Riddersal var smykket med
Blomsterdekorationer, men pragtfuldere end den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
