Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Naturvidenskaberne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tvertimod, dets skarpe Kanter stødte imod allevegne, og
Betingelserne for kollegial Samværen var ikke bleven
bedre ved det højst usædvanlige Skridt, Tyge Brahe
havde foretaget sig 1573 eller 74 ved at ægte en
»Ufri«, en Præste- eller Bondedatter fra Knudstrup
Gods, man veed ikke ret hvilket; kun hendes Fornavn
kjendes: Kirstine. Tyge Brahe forlod altsaa Danmark og
begav sig først til Cassel, hvor han blev modtaget med
store Æresbevisninger af Landgrev Wilhelm IV., som
selv var praktisk Astronom og som saadan omhyggelig
havde iagttaget Tyges »nye Stjerne«. Fra Cassel drog
han til Frankfurt am Main, især for at gjøre Iridkjøb
af Bøger ved den forestaaende Bogmesse, og derfra
rejste han til Basel. Byen med dens bekvemme
Beliggenhed imellem tre store Lande: Italien, Frankrig
og Tydskland og med dens berømte Universitet behagede
ham saare vel, og han besluttede at sætte Bo her.
Dennegang lykkedes det dog at afværge det Tab, som
truede Fædrelandet. Vel var Tyge Brahes Velynder
Peder Oxe død kort før hans Hjemkomst fra Rejsen, men
Kansleren NIELS KAAS og Rigsraaden JØRGEN ROSENKRANTZ
vare ligesaa fædrelandskjærlige Mænd og ligesaa
trofaste Venner af Tyge, og Kong Frederik II. var en
Velynder af Videnskaben, som kun behøvede den Impuls,
disse Mænd i Forbindelse med Landgrev Wilhelms varme
Anbefaling for Tyge Brahe gav ham, for at imødekomme
alle dennes Ønsker, naar han blot vilde blive i
Danmark. Ved et Kongebrev af Februar 1576 sikredes
der Tyge Brahe en aarlig Løn af 500 Daler, og ved et
andet af Maj samme Aar forlenede Kongen ham med Øen
Hveen, »med alle vore og Kronens Bønder og Tjenere,
som derpaa boende ere, med al den Rente og Rettighed,
som deraf gaaer og afgives til os og Kronen, at have,
nyde, bruge og beholde kvit og frit uden al Afgift,
udi hans Livs Tid og saalænge han lever og haver Lyst,
hans Studia mathematices at kontinuere og forfølge.«
Aldrig har vel nogen Videnskabsmand havt rigeligere
Midler og rummeligere Forhold til sin Raadighed end
Tyge Brahe paa sin Ø, efterat alle hans storartede
Byggeforetagender vare fuldførte. Hveen var i hans
Tid ikke alene et af Centralpunkterne i Videnskabens
Verden - det Anlæg, der havde rejst sig paa Øen,
betragtedes som et af den nyere Tids største
Underværker og gjæstedes af fjerne Fremmede, som
studsede over al denne Skjønhed og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
