Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Theologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hørte ind under det theologiske Fakultets Jurisdiktion.
Regeringen lod sig stille tilfreds med den afgivne
Forklaring, og det hedder sig endogsaa, at Rosenkrantz
med stor Iver søgte Sjællands Bispestol, da den var
bleven ledig ved Resens Død. Men kort efter brød
Stormen løs igjen. I et privat Brev til Kansleren
Christian Friis, hvilket blev fundet blandt dennes
Ejendele efter hans Død 1639, havde Rosenkrantz
forklaret sin Lære for Vennen i Udtryk, der nok kunde
lade sig fortolke, som om han regnede »Guds Børns
Gjerninger« ligesaa højt som »Jesu Christi Vunder,
Saar og dyre Fortjeneste«. Rosenkrantz fralagde sig i
sit Forsvarsskrift »Tro og Bekjendelse« paa det
Bestemteste en saadan Udtydning, men selv med den
Lempelse, de brugte Udtryk modtog ved deres
Forfatters egen Forklaring, vare de Fakultetet en
haard Tale. Professorerne skrev et skarpt Indlæg imod
ham, og Rosenkrantz maatte paany værge for sig i sin
»Erklæring og Undskyldning«, det sidste Skrift i denne
Sag, 1642. Samme Aar døde han under et Ophold i
Kjøbenhavn den 28. Oktbr. Hans gamle Ven OLE VlND
var hos ham i hans sidste Øjeblikke og har i sin
Ligprædiken givet os en smuk Skildring af den fromme
Adelsmands Hedenfart. (Se J.O. ANDERSEN: »Holger
Rosenkrantz den Lærde, en biografisk Skildring,«
1896.
Under sit Forsvar for sine heterodoxe Meninger
paaberaabte Rosenkrantz sig en anden samtidig dansk
Theolog som delagtig i dem, nemlig den nys afdøde
Ribebisp JENS DlNESEN JERSIN, en meget ejendommelig
Personlighed, i hvem en af Tidens Strømninger kom
til et mærkeligt Gjennembrud: Mystiken, den
religieuse Mystik. Inderligheds Reaktion imod den
lærde Theologis paa alle Livsomraader indgribende
Overherredømme. Efter Kryptocalvinismens Betvingelse
i Tydskland traadte endel af dens Tilhængere over
til den praktisk klare reformerte Kirke, medens
Andre søgte ind paa Omraader af Troeslivet, hvor
den aandelige Udvikling kunde føres videre i indre
Væxt. Dels sluttede de sig til Humanismens Kamp
mod den skolastiske Theologi, dels gjenoptog de
et selvstændigt Studium af den hellige Skrift og
af de gamle Mystikere, af Mester Eckard og Thomas
a Kempis, Tauler og den af Luther udgivne »Eyn
deutsch Theologia«, og lagde derved Grunden til det
17. Aarhundredes rige Andagtslitteratur. Indenfor
Orthodoxiens færdige og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
