Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Theologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Herlufsholms Skole, hvis Rektor, den berømte Filolog
Johannes Alanus, en Plejesøn af Birgitte Gjøe, vakte
hans Kjærlighed til Studiet af de gamle Sprog. For at
uddanne sig videre heri, besøgte han den filologiske
Videnskabs Hovedsæde Leyden og studerede her sammen
bl. A. med den senere saa berømte Hugo Grotius. Arild
Huitfeldt kaldte ham tilbage og gjorde ham til Rektor
for Herlufsholms Skole; men allerede to Aar efter,
1610, blev han, femogtyve Aar gammel, Professor ved
Universitetet, først i Græsk, senere som Resens
Efterfølger i Theologi, men maatte afbryde sin
videnskabelige Virksomhed i de fire Aar, han efter
Kongens Befaling forestod den unge Prins Christians
Opdragelse. Først da dette Hverv var fuldendt 1620,
begyndte hans betydningsfulde litteraire Virksomhed,
der strakte sig til Aaret for hans Udnævnelse til
Biskop 1638.
Hans Hovedskrift er »Systema universæ theologiæ«
(»den samlede Theologis System«) 1633, et omfangsrigt
Værk i to Kvartbind, behandlende den lutherske Dogmatik
fra alle Sider og med utrættelig Præcision i hver enkelt
Bestemmelse, med dialektisk Sikkerhed i Opstillingen og
Imødegaaelsen af de forskjellige Indvendinger. Hovedtanken
i dette dogmatiske System er den stærke Betoning af
Bibelautoriteten, Hævdelsen af den hellige Skrift som en
saa omfattende og ubetinget Indgivelse af Aanden, at f. Ex.
endog Tilsætningen af Vokaler og Accenter i det gamle
Testamentes hebraiske Text henføres til samme Kilde; om
Kritik i Ordets moderne Betydning er her saalidet Tale, at
Basis for hele Bevisførelsen netop er selve Paastanden om,
at Alt er indgivet af Aanden, eftersom i modsat Tilfælde
dens Tale maatte være tvivlsom og dunkel, hvilket ikke tør
supponeres. Hvad der kommer til Anvendelse af kritisk Evne,
gaaer altsaa ud paa en videnskabelig Forklaring af de i
Skriften foreliggende Udsagn og en Gjendrivelse af de
vrange Opfattelser, og her viger den over hver Vraa af det
store Omraade udspændte Dokumentation end ikke tilbage for
Enkeltundersøgelser af en saadan Art, at de for vor Tid
maa tage sig ud som Snurrigheder, medens de dengang
drøftedes med Opbydelsen af alle den akademiske
Diskussions subtileste Midler, som f. Ex. hvilket Sprog
der tales i det andet Liv, eller om Jomfru Maria blev avlet
uden Synd, et Spørgsmaal, som jo endnu i vore Dage har sat
den katholske Kirke i den stærkeste Bevægelse. Et Udtog af
Dogmatiken udarbejdede Brochmand senere (»Epitome systematis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
