- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Første Bind /
287

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dansk Litteratur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ubevaret med hans Søn (lad os være fri for h. S.): han
drager gjerne sin Faders Sko paa; vi faae vel Mand til
vores Datter!« - Et andet Sted taler Palladius om,
hvor vanskeligt det kan være at faae Døtrene gift:
»gode, ærlige Piger gaa over deres Tid og blive tyve
eller fireogtye, ja tredive Aar«, fordi de unge Karle
holde til med Skøger; og her forekommer maaske det
dristigste Genrebillede, helt naturligt og uden Anstød
indflettet i det formanende Foredrag: »Ja, formærker
hun, at nogen af de unge Karle, som bole med hende,
vil begynde af Forældrenes, Slægts og Venners Raad
at gifte sig udi Herren, strax faaer hun sin Kaabe
paa sit Hoved og hen og søger hannem op og faaer
hannem fat bag en Lade og skrifter hannem: Jens,
jeg haver hørt, at Du vil nu gifte Dig, Du vil have
den Mands Datter; vil Du have den bredmundede Pige,
den langnæsede Djævel? mig undrer nu, hvad Du nu haver
fanget for et Sind (saa begynder den Taske at snibbe
(flæbe) og græde): alt haver Du lovet, at Du skal
end længe bole med mig, ty, hy, hye! saa tuder hun
og vil forhindre Ægteskab, den Skarns Hud.« - Ogsaa
Vidnesbyrd om, at Palladius, skjøndt ragende frem
ved Kundskaber og Dannelse, kun var et Barn af sin
Tid og delte dens mørke Vildfarelser, giver Bogen
os; hvor han saaledes advarer mod Troldkvinder og
gjør gjældende, at de nu ikke længer kunne begaa sig
»udi denne klare Evangelii lyse Dag«, der opregner
han som Kjendsgjerninger, der ere ganske i deres
Orden og have hans fulde Bifald, de Forfølgelser,
der overgaa dem som fortjent Straf: »De brændte jo
lidet tilforne en Hob af dem udi Malmø, udi Kjøge og
andensteds, og høre vi til, at der sidder atter en
Hob greben i Malmø og skulle brændes. Udi Jylland og
Smaalandene ere de udi Jagt efter dem som efter Ulve,
saa der blev nu nylig greben og brændt paa Als og
paa de andre smaa omliggende Lande ved (henved) tolv
og fyrretyve Troldkvinder; den ene røber den anden,
saa at de følges ad hen til hin Verden.«

»Visitatsbogens« Fremstillingsrnaade giver et
godt Begreb om den jevne, fattelige Stil i den
Litteratur, som skyldes Peder Palladius’ flittige
Pen, og som omfatter ikke mindre end 65 større og
mindre, latinske og danske trykte Skrifter, foruden
de Manuskripter, hvis Tilværelse omtales af senere
Bibliografer. Forfatterskabet er dels af videnskabelig
theologisk Art, dels sigtende til Vejledning for den
gejstlige Embedsstand under Udøvelsen af dens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 19 11:50:10 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/1/0325.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free