Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Latinsk Litteratur - Dansk Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Haandskriftets Ælde, fortælles der, at »Japhet,
tredium Noæ søn, afflede einum Sønn, huilckun heyte
Gomer. Hand indtog Valland, meten Tyger, Gomers son,
foer till einum Landnm vdinden hæd mindrum Asia och
neffnede hæd folcket, huilckut hanum folgdum, Tygraner«
o. s. v. Herpaa byggede Niels Pedersen sin saakaldte
»gullandske Hypothese« om vort Folks Oprindelse: fra
Jafets Søn Gomer nedstamme Cimmerierne, fra disse igjen
Cimbrerne, som atter ere identiske med Danerne. Værket
udkom først 120 Aar efter Forfatterens Død (»Cimbrormn
et Gothorum origines« etc., »Cimbrers og Gothers
Oprindelse«, Leipzig 1695), men allerede længe forinden
havde det været kjendt og Theorien accepteret endog af
fremragende Videnskabsmænd, saa at endnu Gram maatte
træde op imod den med en Skarphed, som viser, med hvilke
stærke Rødder den var voxet fast til den arkæologiske
Undersøgelse endog i det attende Aarhundrede. Ved Siden
af den let fremkaldte Spot over saadanne Undersøgelsers
videnskabelige Methode og det lave Trin, Sprogkundskaben
stod paa, bør der imidlertid gjøres opmærksom paa, at
denne Tro paa den fabuleuse Historieskrivning, seet i
Sammenhæng med sin Tid, havde Betydning for den
nationale Følelse og for Tilliden til Rigernes nedarvede
Selvstændighed.
Flere af Periodens latinske Historieskrivere vil
der blive Lejlighed til at dvæle ved, hvor deres
danske Forfatterskab bliver omtalt. Endnu skal kun
bemærkes, at ogsaa den latinske Poesi havde sine
Dyrkere. Den berømteste af dem er HANS FRANDSEN
(Johannes Francisci), der skrev religieuse Digte,
Elegier i klassisk Form om Byen Ribe og om berømte
Mænd, Epigrammer og Bryllupsvers, samt endelig et
smukt og sindrigt Læredigt om Øjet, dets Dele og
Farverne. Den navnkundige Aarhus-Rektor MORTEN BØRUP
skrev en latinsk Majvise, HANS BLAK besang i sapphiske
Vers Julens og Paaskens kristelige Betydning, og
Biskop Sadolins Søn JENS JØRGENSEN SADOLIN opfattede
Fysiognornik, Kiromanti og Opdragelsesvæsen fra deres
poetiske Side i ulastelige Disticha.
Hvad Modersmaalet har at opvise af historiske Skrifter
fra Reformationstiden, er kun Lidet. Chr. Pedersens
Oversættelse og Videreførelse af Saxo er jo tildels
gaaet tabt (S. 180), og om adskillige andre danske
Krøniker vide vi ligeledes kun, at de have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
