Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Latinsk Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forsageisens Bitterhed tillive og berøver Forfatteren
al Uhildethed: i Lutheranismens Fremgang seer han Guds
Dom til Landets Ulykke, og Grevekrigens Rædsler ere
ham Opfyldelsen af denne Dom, Bebudelsen af Danmarks
Undergang, af alle onde Magters Løsladelse som
Vranglærens naturlige Følge. Hvad denne Synsmaade
angaaer, er det jo ikke fra nogen ny Side vi lære
Skiby-Krønikens Forfatter at kjende; men til hans
politiske Karakteristik giver den oplysende Bidrag,
og ikke mindst interessant er det at høre hans
patriotiske Bekymring over Danmarks Forbindelse med
Hertugdømmerne, især efterat Holsten med Magt havde
tilrevet sig Slesvig, »Danmarks ældgamle Lehn«; »altid
ulykkeligt,« hedder det i Krøniken, »har Danmark endnu
i det for sine Penge kjøbte, udvidede og berigede
Holsten en fjendtlig Efterstræber og Opsluger«. Hans
Blik er ligesaa skarpt for den reformationsvenlige
Frederik I.s politiske Misgreb som for den forhadte
Christiern II.s afskyværdige personlige Egenskaber,
og han udtaler sin Mening med en Uforbeholdenhed,
som gjør det fuldt forstaaeligt, at han holdt det for
raadeligst at unddrage Almenhedens Øjne det farlige
Manuskript. Helt bortseet fra de spredte Notitser,
hvormed ukjendte Hænder have ført den videre til 1555,
er Skiby-Krøniken Reformationstidens mærkeligste
historiske Arbejde, en rig Kilde til Detailkundskab
om dens Forhold. Den er aftrykt af LANGEBEK i
»Scriptores« II. og oversat af A. HEISE for Selskabet
til historiske Kildeskrifters Oversættelse, 1890.
Med større Selvbevidsthed træder den humanistiske
Historieskrivnings Methode os imøde i det andet
Skrift om Reformationskampene »Seditionum Daniæ
liber« (Bogen om Borgerkrigen i Danmark), en Skildring
af Grevefejden, i hvilken Efterligningen af den
klassiske Oldtids Forfattere er umiskjendelig i
Fortællingens hele Holdning ikke mindre end i den
jevnlige Benyttelse af antike Exempler (Phaeton,
Titanerne etc.) og Former (Efterligningen af Horats
i Skriftets versificerede Forord). At Forfatteren har
været en af Humanismen stærkt paavirket Personlighed,
er saaledes umiskjendeligt, men hvem han er, kan
ikke med Sikkerhed angives, hvorvel H.F. RØRDAM (i
sin Doktordisputats »Historieskrivningen og
Historieskriverne i Danm. og Norge siden Reform.«)
opstiller en velbegrundet Gisning om, at Forfatteren
er identisk med den fremragende Universitetslærer og
Reformationsskribent PEDER LITLE,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
