- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Første Bind /
271

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Latinsk Litteratur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

theoogiske og det filosofiske Studium, hvis Argumentation
gaaer ud paa at godtgjøre, at Filosofien i alle sine
Forgreninger (Dialektik og Rhetorik, Fysiologi og
Mathematik, ikke at tale om Ethik) er nødvendig som
Grundlag for og methodisk Anlæg af Theologiens Studium,
overfor hvilket Filosofien dog altid skal erkjende sit
underordnede Forhold og stille sig som en Terne overfor
en Dronning; Hollænderen PETER CAPITEYN, Professor i
Medicinen og Livlæge hos Christian III, Forfatter af
medicinske Skrifter og af en astrologisk Almanak, en
Kombination af litterair Virksomhed, der minder os om
Tidens saakaldte Videnskabeligheds nære Forbindelse med
dens Overtro; hans Kollega ved Højskolen som ved Hove,
Flamlænderen JAKOB BORDINGK, hvis Forelæsninger udkom
efter hans Død. Det fornyede Universitets første Magister
var Bondesønnen JENS PEDERSEN GRUNDET fra Vejleegnen,
senere Rektor i Ribe og Præst ved Domkirken, Anders
Sørensen Vedels Lærer og Opdrager; han er Forfatter til
et paa den gejstlige Veltalenhed beregnet Værk, i hvilket
alle de kristelige Lærdomme belyses, hver ved sin ofte
sindrige og smukke Lignelse, f. Ex.: »Ligervis som
vellugtende Urter, jo mere de gnides i Hænderne, desmere
udsende de deres søde Duft, saaledes ogsaa Guds Ord: jo
omhyggeligere det læses og jo hyppigere det tages for,
des større og mildere Trøst yder det.«

Ved den historiske Litteratur maa der dvæles noget længer,
selv hvor den hyller sig i Latinens Klædebon; thi de
nationale Emner give den national Interesse. Den humanistiske
Aandsretning prægede ikke mindst Tidens Historieskrivning;
i Italien søgte man at efterligne de klassiske Forfatteres
Fortællemaade, og Methoden optoges først af de romanske,
senere af de tydske og nordiske Folk. Men kun langsomt gik
det her i Danmark med Historieskrivningens Forvandling fra
en annalistisk Registreren af Begivenhederne til en
pragmatisk Fortælling af dem med Blik for deres Aarsager og
Følger og med en ethisk Baggrund for Fremstillingen.
Gjennembruddet er dog kjendeligt i de to betydeligste
Frembringelser af Reformationstidens latinske
Historieskrivning.

Det ene af disse Værker er Chronicon Schibyense, den
Skiby’ske Krønike, saaledes kaldet, fordi Haandskriftet
ved et Tilfælde blev fundet i Muren bag Alteret i Skiby
Kirke i Hornsherred 1650. At Forfatterskabet til denne
Krønike maa tilskrives POUL HELGESEN, er der en saadan
Mangfoldighed af indre Grunde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 19 11:50:10 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/1/0309.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free