Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian den Tredies Bibel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grund for vor danske Bibeloversættelse, har været
til ikke ringe Fordel for dens naturlige og friske
Sprogform. Luthers livfulde, af hans folkelige
Udspring stærkt prægede Personlighed har sat sit
Mærke paa hvert Blad af hans Bibeloversættelse, og
ikke lidet af dens Oprindelighed er fulgt med over
fra det nærbeslægtede Sprog, hvorfra den omplantedes
af en Mand, der fremfor Nogen var fortrolig med
Modersmaalets Aand og Sprogbrug, med dets Ordforraad
og Dannelsesevne, med den nationale Udtryksmaade
i det Hele taget. I Bibeloversættelsen af 1550 har
Luthers Friskhed og Chr. Pedersens Danskhed arbejdet
Haand i Haand paa et Værk, som i disse Henseender
ikke overtræffes af nogen blandt de senere fra
Grundtexterne overførte Gjengivelser. CHR. MOLBECH
har paavist dette for mange Punkters Vedkommende
i en Afhandling om »de danske Bibeloversættelser«
(1840). Han gjør opmærksom paa, at medens hele det
omfangsrige Værk kun indeholder, højt regnet, et
halvthundrede Fremmedord, alle optagne efter Luther,
er det danske Sprogs gamle Ordforraad benyttet med
stor Forkjærlighed og alle Nydannelser foretagne
i dets Aand og med dets Fynd, hvorved de af Luther
skabte Ordsammensætninger ved deres Overførelse ere
blevne til Berigelse for Dansken som nye Udtryk af
fuld national Lødighed, dannede i Overensstemmelse med
Sprogets Love og derfor ogsaa i Besiddelse af lovlig
Borgerret i dette. Som Prøver dels paa saadanne
fyndige gamle Ord, dels paa nye Sammensætninger,
der for første Gang forekomme i Bibeloversættelsen,
kan af dens rige Ordforraad anføres nogle enkelte:
Arvedel, Avind, baade (gavne), Blaamænd (Maurer),
blodskyldig (skyldig i Blodsudgydelse), Bordvenner,
Bram, Brynde, Brøst, Bygningsmænd, Dagvælger, Domhus,
Dørvogter, eenbaaren, Fagter, Frelsermand (Luther:
Heiland), Glavind, Hofsinder, hveden (hvorfor), hvidne
(blive hvid), Kammersvend, Kjending, (Bekjendt),
Kynding (Slægtning), kvæde, Landemærke (Landgrænse),
Liggendefæ, livsalig, Lønlighed (Hemmelighed),
Malmskum (Slakker), mundkaad, Niding, Ordgyder,
Ordsprog, Skalk, Skjerv, skjøtte om, Stegers, trøste
sig til, Tyende, Varetægt, Vejskjel, Vidunder,
Vætte (Trold), æske (kræve), Øretuder o. m. fl. -
Den samme Fortrolighed med begge Sprogs Natur, den
samme Skjønsomhed og Varsomhed i Fremdragelsen af ægte
danske Sprogelementer som Arbejdsmateriale træffes
paa de Steder, hvor de hos Luther forekommende Udtryk
og Talemaader ikke kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
