Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poul Helgesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
haanende, snart vittigt spottende Udfald imod, hvad
der blandt Tidens Fænomener var dens antipodiske
Modsætning. Skriftet er ikke saameget et Forsvar
for det Bestaaende, hvis forskjellige Brøst Poul
Helgesen jo ikke savnede Blik for, som en Tordentale
imod det Nye, der frækt vil anmasse sig Eneret
til at løse Tidens Opgaver, imod Reformationens
radikale og revolutionaire Karakter og det uhistorisk
Vilkaarlige ved dens Frembrud, mod hvilken den faste
romerske Kirkebygning opstilles som det ærværdige
Værn, der nu har staaet sin Prøve i 1400 Aar. De
evangeliske Prædikanter fremstilles som Ordførere
for Kjødets og den legemlige Friheds Sag og den
lutherske Lære om Syndsforladelse formedelst Troen
som en demoraliserende Indrømmelse til Tidens svage
Pligtopfattelse. Over Hans Mikkelsen udlades der
en Strøm af Invektiver, som tage deres Begyndelse
allerede paa Titelbladet; »din gamle graa Kjætter«,
»dit Skalkehjerte, med din skjændige Mund«, »dine
kjætterske Ord og æselsagtige Breve« ere endda
forholdsvis blide Betegnelser i Sammenligning med
polemiske Billeder som disse: »Nu spyer din Stymper
op det, du haver udi Livet og længe haver havt der;
men Dig væmmedes ikke før nu«; »der haver været saa
mangen hellig Præst og Munk, som Du est ikke værdig
at muge under«. Hvorledes Poul Helgesen dømmer om
sin Modstanders Bibeloversættelse, er tidligere
anført (S. 186); sin Mening om Bibeloversættelser
i Almindelighed udtaler han i de karakteristiske
Bemærkninger om, at han ingenlunde vilde misunde
Lægmænd den hellige Skrift, tvertimod vilde han
ønske, at Bondens Vise bag hans Plov og Kvindens ved
Rokken vare tagne af den, dersom Verden derved kunde
forbedres; men han kunde ikke se bort fra de store
hellige Mænd, som hverken havde anseet det nødvendigt
eller gavnligt, at den menige Mand vidste alle de
dybe Hemmeligheder, som Skriften indeholder, og han
maatte minde om, at hvergang Menigmand havde begyndt
at traktere Skriften, var der paafulgt stort Bulder
i Kristenheden. Skriftens rette Mening belæres vi om
af Kirkens Sædvane, af hellige Mænds Bøger og Levnet,
og til et Brud med Kirken er det ikke tilstrækkelig
Grund, at der kan paavises Synder og Misligheder
i den gejstlige Stand; dennes Magt og Anseelse er
uafhængig af personlig Moralitet, og en Forbedring
kan ikke fremtvinges ved Oprør, Raab og Bulder,
men kun derved, »at hvert Menneske i sin Stand bedrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
