- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Første Bind /
243

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poul Helgesen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til Gjenstand og han holdt dem i den humanistiske
Retnings Aand, idet han i Modsætning til de gamle
Skolastikere lagde Vægten paa Troeslærens og
Sædelærens bibelske Karakter, uden dog derved at
stille Bibelens Lære i nogen Modsætning til Kirkens
eller gjennemføre sin Opfattelse til det Punkt, hvor
Striden mellem det protestantiske og det katholske
Princip springer frem, som man i det Hele taget maa
mindes, at hverken dengang eller senere Humanismen som
Grundanskuelse falder sammen med Protestantismen, om
den end adskillige Steder danner Gjennemgangsleddet
for denne; han tog overvejende sit Standpunkt i
Religionens praktiske Anvendelse paa Livet og havde
ikke nogen stærk Følelse for dens mystiske Sider,
hvorfor han ejheller - som de wittenbergske Lærere -
følte sig tiltrukken af den augustinske Theologi. Men
selv fra det valgte Standpunkt af maatte han i
adskillige Punkter komme til en dybere Udlægning af
den kristelige Moral end Kirkens gængse og til en
polemisk Optræden mod mange Misbrug og Lyder, og da
han raadede over et indtrængende Foredrag, maatte ikke
faa af hans unge Tilhørere ved ham blive vakte til en
Erkjendelse, der senere førte dem ud over deres Lærers
Standpunkt, og han selv faae Udseende af at være deres
Fører i den nye Retning. Endnu stod Luther paa den
almindelige Kirkes Grund som en for sund og praktisk
Religionslære nidkjær bibelsk Theolog, hvis Optræden
billigedes af Erasmus og vel ikke mindst af den Grund
ogsaa maatte have Poul Helgesens Sympathi. Han
kjendte flere af Luthers Skrifter og indrømmede altid,
at han i dem fandt Ting, han højlig billigede. Da
Christiern den Anden indkaldte den tydske Magister
MARTIN REINHARDT, for at han skulde prædike for
Kjøbenhavnerne i luthersk Aand, understøttede Poul
Helgesen derfor denne Foranstaltning og var paa en
eller anden Maade Tolk og Mellemmand mellem den
fremmede Prædikant og den i store Skarer tilstrømmende
Menighed. Men hans Overbevisning nødte ham snart til
at tage Afstand fra Lutherdommen og dens Forkynder
herhjemme. Under Reinhardts Ophold i Kjøbenhavn var
Reformationsbevægelsen skreden frem i Tydskland med
hurtige og afgjørende Skridt, og navnlig udkom i Oktober
1520 Luthers Skrift om Kirkens babyloniske Fangenskab
med dets Forkastelse af Transsubstantiationen,
Messeofret, Nadverens Forvaltning kun i een Skikkelse,
de særlig katholske Sakramenter m. m. - lutter Brud
med selve

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 19 11:50:10 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/1/0279.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free