Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hans Tausen - Frands Vormordsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvilke dog ingen naaer Digtet »om Løgn og Sandhed«
i Udtrykkets Enfold og Fynd.
Som Prædikant skal Hans Tausen have været ikke mindre
djærv i sit Bispeskrud end i sit Præsteornat, og
engang skal endog en Adelsmand have draget sin Kaarde
imod ham og villet ham tillivs paa Prædikestolen,
maaske opirret af »det Anstrøg af plebejisk
Nationalitet«, som C. Molbech vil bemærke i hans Stil
og som muligt heller ikke har været ganske fremmed
for Bondesønnens Personlighed. Hans Liv havde været
saa bevæget, og han var bleven saa kjendt med Modgang,
at han plejede at sige: »Den Dag, jeg ikke føler en ny
Smerte, frygter jeg for, at Gud ikke er mig naadig.«
Hans Tausen var to Gange gift og havde tretten
Børn. Han døde Mortensdag 1561. Om hans Levnet
og Skrifter har Biskop HARBOE fortalt i »Dänische
Bibliothek« 1798 (»Lebensbeschreibung von Johannes
Tausen«) og POUL RØN i »Sciagraphia Lutheri Danici
sive Biographia Joh. Tausanii« 1758, (Lys- og
Skyggebillede af den danske Luther eller Hans
Tausens Levnetsbeskrivelse).
Den betydeligste Plads i Reformationsforfatternes Række
næstefter Hans Tausen indtager FRANDS VORMORDSEN. Han
var født i Holland (1491), men kom tidlig til Danmark,
hvor han blev Karmelitermunk i Helsingør og omtrent
1527 Lektor ved Kjøbenhavns Universitet. I hans
Forfatterskabs første Tid satte hans fremmede Herkomst
sit Mærke paa hans Sprog og vilde have skæmmet det
endmere, hvis han ikke havde faaet god Hjælp af sin
Ordensbroder Poul Helgesen, der forstod at føre sin
danske Pen saa godt som Nogen. Især ved Oversættelsen af
Davids Psalmer var denne Vejledning ham til uberegnelig
Nytte, og han giver ogsaa i Tilegnelsen til Anders Bilde
og Hustru, efter hvis Opfordring Oversættelsen var bleven
til, »den gode Fader Lektor Poul« Æren for Sprogets
danske Karakter, som det vilde have været ham umuligt at
opnaa, hvis hans »gamle Mester« ikke havde gaaet det
igjennem »som med en fin Fil«. Al denne Politur har dog
ikke kunnet borttage det Stive og Kantede, som Manglen
paa medfødt Fortrolighed med Sproget nødvendigvis maatte
belemre Oversættelsen med, og den staaer meget tilbage
for Chr. Pedersens tre Aar senere udkomne Gjengivelse af
Psalmerne; men som den første paa Dansk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
