- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Første Bind /
206

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hans Tausen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lutheri i Danmark«, for at bruge Poul Helgesens
bedske Udtryk, ligesom ogsaa Skylden for al Uorden
og ethvert Overgreb af den lidenskabeligt bevægede
Mængde blev lagt paa hans Skuldre, især af den
samme kampiltre Lektor Poul, der klager over, at
efter Tausens Ankomst »voxede Ondskaben i den Grad,
at den By, der fremfor nogen anden havde holdt fast
ved Fromhed og Gudelighed, blev den værste Hule
for Ugudelighed og Vederstyggelighed; den uvidende
og træge Almue blev saaledes betaget af en utrolig
Galskab, at den rasede mod Kirkernes Helligdomme,
sønderslog Helgenbilleder, haanede den hellige Messe
med gruelig Spot, ja søgte endog at overgaa baade
Viborg og Malmø i Ugudelighed.«

Med den dygtige Modstander, fra hvis livlige Pen
disse haarde Beskyldninger flød, tog Hans Tausen
Kampen op 1531 i Anledning af Poul Helgesens Brev
om Messen, som han havde sendt til Borgemestre og
Raad i Kjøbenhavn med Ønsket om, at Hans Tausen
vilde give ham Svar paa hans Spørgsmaal, hellere paa
Latin end paa Dansk. Tausen tøvede heller ikke med
sin Imødegaaelse, og hans Svar blev sendt til Poul
Helgesen, der nu lod sit Sendebrev og en Replik i
Anledning af Tausens Svar trykke, men uden at medtage
selve dette. Der manglede saaledes et vigtigt Led i
den offentlige Diskussion, som Hans Tausen skyndte
sig at udfylde ved at lade den sidste Halvdel af sit
Skrift Svar tii Poul udkomme i Trykken som »Suor til
then falske oc vchristelige vnderuiisning som lector
Powell screff til Raadet y Københaffn Om then
Papistiske Messe«.

Denne Strid drejer sig om et af Pavekirkens
Hoveddogmer, Opfattelsen af Messen, hvori den hele
katholske Gudstjeneste var koncentreret som i sit
Brændpunkt, og hvis Aflæggelse var Reformationens
ydre Tegn. De Evangeliskes Angreb paa den katholske
Betragtning af Messen rettedes dels imod Nadverens
ydre Forvaltning, Nægtelsen af Kalken ved Lægfolks
Altergang - »Bisper og Præster havde som Skalke, Tyve
og Røvere stjaalet den ene Part af Sakramentet«, sagde
man - dels og væsenligst mod dens indre Betydning
som et Offer til Forligelse for vore Synder, et Offer
for Levende og Døde, som den katholske Kirke tillagde
Nadveren, idet den konsekrerende Præst i det Afsnit af
Messetjenesten, der kaldtes »Kanon« eller »den tiendes
Messe«, fordi den blev læst ganske sagte, henvendte
sig til Gud, ikke til Menigheden og, idet han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 19 11:50:10 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/1/0242.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free