Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christiern Pedersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og hvorledes herefter Bogen tryktes i Paris med
kongelig Tilladelse er fortalt Side 27-28.
Denne Tilladelse har Chr. Pedersen indhentet personlig
hos Christiern II. under sit Ophold i Kjøbenhavn i
Sommeren 1513, just medens der holdtes Herredag i
Anledning af Tronskiftet, og ved denne Lejlighed se
vi for første Gang Kongen og Kanniken i Berøring med
hinanden og Grunden lagt til det Hengivenhedsforhold,
som siden knyttede dem sammen. Der kan endog være
Sandsynlighed for, at de nærmest følgende to Skrifter
fra Chr. Pedersens Pen skyldes et kongeligt Initiativ;
deres folkelige Karakter stemmer ialtfald godt overens
med Kongens Interesse for Menigmands Oplærelse, og
de bære det samme kongelige Billedmærke som Udgaven
af Saxo (se S. 27), hvilket jo ialtfald maa betegne
kongelig Bemyndigelse til disse Skrifters Udgivelse.
Det første af dem var Tidebogen eller »Vor Frue
Tider«, som den rimeligvis har heddet (Titelbladet
er gaaet tabt), en Bønnebog til almindelig Opbyggelse,
udarbejdet i Lighed med de i Kirker og Klostre
almindelig brugte, efter hvilke der til de forskjellige
»Tider«, i hvilke Døgnet var inddelt fra Ottesangen
Kl. 3 om Morgenen til Natsangen Kl. 12, oplæstes bestemte
Stykker af den hellige Skrift, mest Davids Psalmer og
Lovsangene i Lucas Evangelium Kap. i og 2, samt Hymner
med Responsorier (korte Gjensvar) og Kollekter (Bønner).
Den brede Behandling, Chr. Pedersen lader sine
Forbilleder blive tildel, viser tydeligt hans
Bestræbelser for at give Menigheden en forstaaelig og
omhyggeligt indprentende Opbyggelsesbog ihænde. Som
den i det Hele er af katholsk Oprindelse og beregnet
paa den katholske Maria- og Helgendyrkelse, til
hvilket Formaal en saakaldet »evig« Kalender med
Angivelse af de forskjellige Helgendage gaaer forud
for den egenlige Text, saaledes have ogsaa særlig
Bønnerne en umiskjendelig papistisk Karakter. En
af dem indledes saaledes med følgende Bemærkning:
»Denne efterskrevne Bøn digtede Leo Pave og gav sin
Broder Kongen i Frankerige, som hed Karolus Magnus;
hvo hende læser, seer, hører eller bær paa sig, da
skal han ikke den Dag myrdes, brændes, druknes
eller saargjøres, og Djævelen og intet ondt Menneske
maa skade hannem til Liv eller Sjæl; han fanger og,
saa ofte han hende læs, tusinde Dage til Aflad«. Til
det næste Afsnit lyder Indledningen saaledes: »SAnctus
Gregorius Pave digtede fem af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
