Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkevisen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hvad der er bevaret af Folkevisernes Melodier,
findes i A. P. BERGGREENS »Danske Folke-Sange og
Melodier« (3. Udg. 1873).
Da Schweizeren Myller havde udgivet det tydske Nationalepos
Nibelungenlied og dediceret sin Udgave til Preussens store
Konge Frederik den Anden, besvarede denne hans loyale
Opmærksomhed med en Skrivelse, hvori han udtalte som sin
Mening, at saadanne Digte »ikke er et Skud Krudt værd og
ikke fortjene at trækkes frem af Forglemmelsens Støv; i min
Bogsamling vil jeg ialtfald ikke taale saadan noget elendigt
Tøjeri, men smide det ud (herausschmeissen)«. Frederik den
Stores nøgterne Tidsalder havde heller ikke megen Sands for
Folkevisen; Holberg finder den kjedsommelig, og Gram taler
om »den hele Kram af alt dette Kjællingetøj«.
Ikkedestomindre er det dog mod det attende Aarhundredes
Slutning, at Ewalds Digtning paany bringer en Gjenklang af
Folkevisen, efter at Sthens Psalmer og Sorterups Heltesange
tidligere havde holdt Forbindelsen vedlige. Men først da den
poetiske Anskuelse i Begyndelsen af dette Aarhundrede vender
sig saa afgjort mod det Folkeejendommelige, efter at Herders
store Folkevisesamling »Stimmen der Völker in Liedern« har
aabnet den tydske Litteraturs Øjne for denne Digtnings ægte
Oprindelighed og Skjønhed og hos os Oehlenschläger ogsaa i
denne Henseende med genialt Instinkt har nationaliseret den
udefra modragne Paavirkning - først da kommer Folkevisen ret
til Ære paany, og dens Indflydelse spores, baade hvad dens
Ideer, dens Emner og dens Form angaaer, i bevidst
Efterligning eller som Stemningsbaggrund hos alle vore
Digtere; af den udspringer »Axel og Valborg« og »Elverhøj«,
»Svend Dyrings Hus« og »Hjortens Flugt«; dens Tone udgjør
Grundklangen i vor hjemligste Lyrik, og hvor vi møde den,
gribes vi umiddelbart af Slægtskabet med den danske Natur og
Folkesærlighed, som hos den lille Fugl i Bøgelunden,
Grundtvig synger om:
Den sang, som ingen andre Fugle sjunge,
leged liflig med min Moders Tunge;
den sang som talt ud af mit eget Hjerte,
Toner gav den al min Fryd og Smerte.
Fra Folkevisens Indhold, poetiske Form og Sprogtone modtog
den nyere danske Litteratur en samlet Sum af Impulser, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
