Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkevisen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
samtidig med de Viser, hvis Omkvæd tydeligt betegner
deres Anvendelse som Dansesang, andre, hvor det
er taget i Tjeneste af Visens Emne og Stemning som
støttende og forstærkende dens poetiske Virkning. Det
citerede Visestof indeholder rigelige Exempler paa
denne Benyttelse af Omkvædet til et dobbelt Formaal:
paa eengang at styre Dansen paa den ovenfor antydede
Maade og at være ligesom Bæreren af den Stemning,
Visens Emne maatte fremkalde. Denne sin Opgave
løser Omkvædet paa forskjellig Maade, ved sin idelig
tilbagevendende Fremhævelse enten af den skildrede
Begivenheds Hovedperson (»Min ædelig Herre, hin
unge Marstig!«) eller dens afgjørende Situation
(»Udi Ringsted hviles Dronning Dagmar«) eller af
den Grundstemning, som ruger over den (»Nu stander
Landet i Vaade«) eller den Følelse, som skal have
Luft igjennem den (»Ve da vorde hende Bengerd!«). Ved
Omkvædet kastes der over Visens episke Emne et lyrisk
Skjær, der sætter det i en bestemt Belysning af stor
og ejendommelig Virkning, hvadenten Omkvædslinien
er en ligefrem personlig Udtalelse, som stiller den
Syngende i direkte Forhold til Viseemnet (»Vaare jeg
saa væn, som Tovelille var!«), eller den med et enkelt
malende Udtryk formaaer at gjøre et Billede livligt
nærværende som Baggrund for den fortalte Episode
(»Saamangen forgyldene Fløj« - kun tre Ord, men
uovertræffelige ved det solbelyste Friluftsbillede,
de give af Bryllupsflaadens Sejlads med Dronning
Dagmar).
Det lyriske Element, hvormed Omkvædet gjennemtrænger
Folkevisen, er forøvrigt paa en noget lignende
Maade tilstede i Strofen selv, i dens jevnlige
Gjentagelse af et enkelt eller et Par Vers, der
enten uforandret eller med en ubetydelig Variation
gaa fra en Strofe over i den næste. (Exempler: de to
første og de to sidste Strofer af »Ungen Svejdal«,
forskjellige Strofer af Visen om »Hagbard og Signe«,
der overhovedet er rig paa denne Effekt; ligesaa
»Elvehøj« S. 108, »Marsk Stig« de to første Strofer
S. 123, ligeledes 7.-10. Strofe S. 125 og mangfoldige
andre Steder). Hvor Verslinien undergaaer Forandring
ved sin Gjentagelse, vil det hyppigst være et nyt
Udgangsord, som sættes istedetfor det tidligere; det
nye Ord fordrer da et nyt Rim, og dette afføder en
ny Omskrivning eller Videreførelse af den skildrede
Episode, saa at Fortællingen skrider fremad under
stadig Tilknytning til det Foregaaende. Exempler
herpaa ere saa mangfoldige, at Enhver med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
