Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkevisen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nederlandene, England og Skotland; og idet vi tale
om Folkevisen som »dansk«, maa der strax tilføjes,
at Udtrykket »nordisk« vilde være nok saa betegnende,
idet den hele Digtart i en Grad som ingen anden
poetisk Frembringelse er et Fælleseje for Nordens
Folk, i hvilket der meget vanskeligt lader sig
paavise noget Særmærke, der skulde kunne adskille
de Viser, som ere opstaaede i det ene af Landene,
fra dem, som have deres Udspring i det andet,
ikke at tale om de mangfoldige enkelte Viser, der
have hjemme ligesaa godt i Sverig eller Norge som i
Danmark. Folkevisen er saaledes et imponerende Udtryk
for den nordiske Fællesaand i Middelalderen, for en
Overensstemmelse i Forestillingsart og Følelsesliv,
som ikke kunde fornægte sig her, hvormeget den
politiske Udvikling end kunde arbejde paa at
splitte den. Og dette nordiske Fællespræg bliver
udadtil til et Særpræg for denne Folkevisegruppe,
givende den en vis Selvstændighed overfor de andre
Landes Folkedigtning trods Lighed i Emner, idet den
ejendommelige Behandling af disse ikke alene stiller
vor Folkevise paa en Plads for sig selv, men ogsaa
paa en Plads blandt de allerførste, hvad poetisk Værd
angaaer.
Den ejendommelige Behandling, som er bleven Vise-
Emnerne tildel i Norden, staaer i nøjeste Sammenhæng
med Folkevisens oprindelige Anvendelse som Sang,
almindeligvis ledsagende Dansen saaledes som Skikken
jo endnu er bevaret mange Steder blandt Almuen og
kan spores i vore Børnelege og Børnerim.
Vidnesbyrdene om denne Forening af Dans og Sang,
altsaa om Folkevisens musikalske Karakter, gaa langt
tilbage i Tiden; en islandsk Saga fra Aarene omkring
1200 omtaler en Leg, som var meget yndet og i
hvilken »Karl skulde kvæde til Kvinde i Dans et
blødagtigt og anstødeligt Kvæde« - det er en
gejstlig Forfatter, der taler - »og Kvinde til Karl
Elskovsviser«. Fra Danmark haves ligeledes et
gammelt og højst interessant Spor af den nære
Forbindelse mellem Ord og Melodi i Folkevisen.
Runehaandskriftet af Skaanske Lov (omtalt Side 45)
ender nemlig med to Sider af en Vise, nedskrevne
med Runer og underlagte den tilhørende Melodi; det
er aabenbart for at huske denne at Haandskriftets
Afskriver har henkastet disse Verslinier. Melodien
udgjør desværre kun et Brudstykke. Nedskriveren har
ikke havt mere Plads paa Siden og har derfor
pludselig maattet bryde af. For at faae saa meget som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
