Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkevisen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
godtgjort, maa henføres ikke til Valdemar Atterdag,
men til Valdemar den Store. Over hele Norden har denne
Vise om Kongens skjønne og ulykkelige Frille været
sungen, og i ikke faa Afskrifter er den naaet til os.
Tovelille hun var den væneste Mø,
- Vaare jeg saa væn, som Tovelille var! -
der nogen Tid fødtes paa Danmarks Ø.
Men Tove var Konningens Frille.
Hun staaer i sin Faders Gaard, og hendes Møer klæde
og smykke hende: to børste hendes Haar, to sætte
hendes Hovedguld paa, to holde Spejlet for hende,
to »slaa over hende Skarlagenskind, to andre de følge
hende ud og ind«. Dankongen er useet Vidne hertil og
fatter »Godvillie« til hende.
Han sendte efter hende de Svende fem:
ikke vilde hun Tovelille følge dem.
Han sendte efter hende de Riddere ni:
ikke vilde hun Tovelille følge di.
Kongen maa komme først med alle sine Mænd, først da
følger hun ham og føjer sig i hans Villie.
Aarle om Morgen det dagede,
sin Morgengave hun kravede.
»Jeg skal give Dig Hovedguld rød,
Skarlagen smaa til alle dine Møer.«
Saa vred blev Tove for liden Gave:
hun vilde end mere af Kongen have.
»Stat op, liden Tove! og vær ej vred!
jeg giver Dig Ribe og Ringsted.«
Saa vred blev Tove for liden Gave:
hun vilde end mere af Kongen have.
»Stat op, stolt Tovelil! bliv ej vred!
Lund i Skaane giver jeg Dig med.«
Saa vred blev Tove for liden Gave:
hun vilde endda mere af Kongen have.
»Da skal jeg give Dig gode Gave:
selve Dankonning, om Du vilt hannem have.
Alle de Dage, mig vindes Liv,
Du bliver, liden Tove! min Hjertens Viv.«
»Haver Tak, Herre Konning, for rige Gave!
det er den Løn, som jeg vil have.«
»Men Tove var Konningens Frille«, fortsætter Omkvædet
ubarmhjertigt, og den følgende Vending af Visen
fortæller om Valdemars Bryllup med Dronning Soffia,
medens Omkvædet her tolker hans Hjertes delte Følelser
i de Ord: »Konning Valdemar han lover dennem baade«.
Medens Tovelille i sit Sinds Mildhed tilsiger Kongen
at unde hans Dronning det ligesaa godt, som hun vilde
unde sin egen Søn Kristoffer det, lægger Soffia ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
