Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkevisen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
end det, man muligvis hidtil har seet det i, kunne
de dog ikke undlade at tage stadigt Hensyn til det
Billede af Kjendsgjerningen, der findes afspejlet
i Samtidens eller den nærmeste Eftertids Dom over
den; der ligger heri en Fuldstændiggjørelse af det
historiske Faktum, der hører med til det som en
væsenlig Bestanddel, og der haves heri tillige et
Korrektiv imod den historiske Misvisning, som Goethe
karakteriserer i den Dom, han lægger Faust i Munden:
De svundne Tiders Aand, I taler om,
er oftest kun de Herrers egen, som
for svundne Tider danner Spejlet.
Hvad her er fremhævet, maa nærmest haves for Øje
ved de historiske Viser i snevrere Forstand, dem,
der omhandle historiske Skikkelser, men som oftest
deres mere personlige, i digterisk Henseende
virkningsfuldere Forhold end deres Stilling til
Tidsalderens politiske eller sociale Udvikling;
det er karakteristisk for denne Digtning - og maa
være det for al sand Poesi - at den bestandig
opsøger de individuelle Forhold bag de almene
Træk. Den anden Afdeling af den historiske Vise,
den, vi i særlig Forstand kalde Riddervisen, er en
endnu friere Digtning. Som oftest uden paaviselig
Tilknytning til faktiske Begivenheder fremtræde
de behandlede Emner her som Livsbilleder fra det
katholske Samfunds og Riddervæsenets farverige
Tidsalder, men idet denne talrige Visegruppe saaledes
maler sin Samtids Færd i en Række Genrebilleder,
give disse tilsammentagne eet stort Billede af den
hele Tilværelse i de Samfundskredse, fra hvilke
Emnerne ere hentede, og fremstille Træk for Træk
Middelalderens Liv, saavel hvad Tankegang og
Følelsesliv som hvad den udvortes Tilsyneladelse
angaaer, Alt med en historisk Sandhed i Koloriten,
der giver denne Del af Folkeviselitteraturen en
selvstændig Betydning udover det oprindelig tilsigtede
poetiske Formaal. Hvor omfattende og paalideligt
dette Billede af Middelalderen er, har VEDEL-SIMONSEN
paavist i en Afhandling om »Kæmpevisernes Skildring
af Middelalderens Riddervæsen« (Nord. Tidsskrift
f. Hist., Litt. og Kunst. III. Bd.).
Den ældste historiske Vise er den om »Erik Emuns Drab«, en
Begivenhed, hvis bratte Forløb i sig selv er af megen episk
Virkning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
