Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkevisen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kongen raader for Borgen
og saa for alle Land,
og saa for mangen rasker Helt
med draget Sværd i Hand.
Meden Kongen raader for Borgen.
Lad den Bonde raade for sin Bo,
den Hovmand for sin Hest!
Kongen ud af Danemark
han raader for Borg og Fæst’.
Af andre Viser, henhørende til denne Kreds, kan endnu
nævnes »Kong Didrik og Løven«, der har afgivet Emnet
til OEHLENSCHLÄGERS pompeuse Digt »Løveridderen«
i hans første Digtsamling (1803), »Ulv van Jern« om
Kong Didriks Søstersøn, den tydske Sagnhelt Wolffhart
von Garten, og hans Kampfælle Vidrik Verlandssøn,
»Orm Ungersvend«, et oprindeligt nordisk Emne, der er
blevet sat i Forbindelse med Didriksagnkredsen, og
»Raadengaard og Memering«, der omvendt fra først af
har besunget Kong Didrik og hans Dronning Gudelind,
men senere er kommen til at dreje sig om nærmere
liggende historiske Personer.
Ogsaa Vølsungesagnet, der hører til Nordboernes, Sachsernes,
Burgundernes og Frankernes ældste Fællesminder, giver
Gjenklang i Folkevisen. I denne optræder Sagnets Sigurd
Faavnesbane som Sivard Snarensvend og den berømte Hest Grane
som Grammen. I Visen »Sivard og Brynild« er det selve
Hovedhandlingen i Sagnet, der er Emne for den
kortfattede Fortælling: Sivard tager Brynild ud af
Glarbjerget og giver hende til sin Fostbroder Gunnar (der
her i Visen ved en Forvexling er kaldet Helled Haagen);
selv fæster han sig stolt Signildlil, Gunnars Søster. I en
meget kortfattet Fremstilling, der udelader mange til den
rette Forstaaelse nødvendige Træk, iler Visen fra denne
Knudens Knytning til dens Løsning: Brynilds Hævn, idet hun
formaaer sin Husbond til at dræbe Sigurd, og kun i
Slutningsstrofen antydes hendes Karakters og Skjæbnes
dæmoniske Indflydelse paa den tragiske Handlings Gang:
Det var alt saa silde,
den Jomfru blev fød,
der to saa ædelig Kongens Børn
skulde blive forød.
Kongen hans Sønner af Danmark.
I Visen »Frændehævn« have vi Sagnet fortsat. Efter Sigurds
Drab er hans Enke Signild af sine Brødre bleven gift bort
til fremmed Land med deres Faders Banemand, den onde Lovmaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
