Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkevisen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den onde Terne skynder sig til Sigvard Konning og
aabenbarer, hvad hun har hørt; Hagbard, hvis Sværd og
Brynje hun hemmelig har skaffet tilside, overmandes af
Kongens Folk, skjøndt han værger sig saa drabelig, at
tredive af dem »laa døde for Signelils Bur«. Men binde
ham kunne de ikke, Bast og Bolt springer for hans
vældige Styrke, og først da de følge Forræderskens
Raad, lader han al Modstand fare:
»I tager et Haar af Signilds Hoved,
binder om hans Hænder med Liste!
før han skulde slide det Baand i sønder,
da lod han sit Hjerte briste.«
Saa toge de et Haar af Signilds Hoved,
de bunde det om Hagbards Hænder:
han havde hende i sit Hjerte saa kjær,
han vilde ikke rykke det sønder.
Mælte det stolten Signelille,
og hende rand Taar paa Kind:
»Hagbard! I slaaer det Haar i sønder!
jeg haver vel flere igjen.«
Hagbard tager lønligt det Løfte af Signe, at hun vil
tænde Ild i sit Jomfrubur i samme Øjeblik hun seer
ham hænge i Galgen. Han føres saa til Retterstedet -
da falder ham den Tanke ind: »End lyster mig i Verden
at se, hvor stolt Signild hun holder sin Love«. Han
beder, at man først vil hænge hans Skarlagenskaabe
op i Galgen: »alle de Fruer, den hende monne se,
de ynkes vel over min Død«.
Saa længe stod Hagbard Kongens Søn,
sagde, han vilde Verden skue,
indtil han saa stolt Signilds Bur
at stande i lysen Lue.
Det var Hagbard Kongens Søn,
han sig over Axel saae:
da stod stolten Signilds Bur
og brændte i Lue hin blaa.
Mælte det Hagbard Kongens Søn,
der Luen legte i Sky:
»Havde jeg nu titusind Liv,
jeg ønskte ikke eet af di.
Tager nu ned min Kaabe rød!
hun maa vel paa Jorden ligge:
havde jeg nu titusind Liv,
jeg vilde ikke eet af dem tigge.«
Visen udtømmer saa i det Følgende Stoffet helt ved
at fortælle om Kongens Anger og den onde Ternes
Straf; den er i sin Udførlighed - 132 Strofer -
en vel forberedt, godt ordnet og fuldt afsluttet
Komposition, hvis største Skjønhed dog ligger i den
mesterlige Skildring af Hagbards frejdige Heltesind
og de Situationer, hvori det ytrer sig.
En dansk Sagnhelt, som vi kun kjende fra Folkevisen - hvis
man da ikke med de nyeste Gisninger vil henføre ham til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
