- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Første Bind /
64

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dansk Litteratur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nogle faa Levninger fra dens sidste Aarhundreder
vidne om, at en folkelig Aand ogsaa her er ifærd
med at bryde sig Vej. Det er egenlig først fra
Reformationen af, vi kunne begynde at tale om en
dansk Psalmedigtning, der fra først af næsten helt
hviler paa den tydske, ligesom Middelalderens paa
den latinske.

Hvorledes Frigjøreisen arbejder sig frem, have vi
synligt for os i enkelte aandelige Sange, der endnu
ere en besynderlig Blanding af Latin og Dansk, som
f. Ex. i følgende Strofe af en Maria-Vise:

O lux et decus hominum,
lux lumiuum,
Maria med Dyd og Fromme,
peperisti filium
et dominum,
Jesum, den signede Blomme.
Gud lade os aldrig adskilles,
virga iesse florida,
oprunden som Rose og Lilie,
da nobis solarium & gaudium,
med Magt og fuldgod Villie!

At Paakaldelsen af den hellige Jomfru ofte antog
Karakteren af en Elskovstilstaaelse og hensatte den
digtende Klosterbroder i en ligefrem sandselig Extase,
som om han besang en jordisk Kvindes Dejlighed, derpaa
indeholde adskillige af Maria-Viserne karakteristiske
Exempler. I en af dem besynges hun med Reminiscenser
fra Højsangen som den, hvis Hoved »det lignes ved Guld
det røde, ved Karmels Bjerg det høje«; hendes Haar er
»som Palmekviste«, »hendes Klæder er fored med
Panterskind, de have saamange Lyde (Farver), og med
Salamanderskind fuldvel, med Glæde maa hun dem nyde«:

Ingen haver seet saa væn en Kvinde,
de Ord maa jeg bevise,
hun er vel prøvet i Tugt og Sinde;
derom skriver Salomon Vise:

langt vænere er hun end Engle i Skare,
saa skjøn hun er, den Rene,
Sol og Maane og Stjerner klare
ej ligne den Jomfru, jeg mener.

En anden Sang blander paa end mere paafaldende Maade Marias
legemlige Skjønhed og hendes Hellighed sammen i sin Billedpragt:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 19 11:50:10 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/1/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free