Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Dansk Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Magister. Hemmælenæ the æræ XII,
oc planethernæ thee æræ VII. oc hwer
ær fest i syn hemmel, sommæ owermeræ oc
sommæ nedermeræ.
D. Hwilken planethæ ær nederst.
M. Thet ær monynd.
D. Hwar stoor ær monynd.
M. Manyn er moxen om stoor
som all Jorden ær. Och hwer stiernæ ær oc
om stor som all jordhen ær. Och solen
ær VIII synnæ bredæræ æn al jordhen
om kryngh.
D. Hwar aff kommer thet, ath solen
worther bort taghen om dawen.
M. Thet kommer ey aff anneth, æn
aff monæns gangh ær saa, ath han
kommer Tha reth mellum wos oc solen.
Forthi ath monyn ær møget tyøk oc
stoor, Thaa fangæ wy ey seth solens
claræ skyn i gemmen mønydh, før æn
hun fangher omganghet monyn.
*
Læreren. Himlene de ere tolv, og
Planeterne de ere syv, og hver er fæstet
i sin Himmel, somme højere oppe og
somme lavere nede.
D. Hvilken Planet er nederst?
L. Det er Maanen.
D. Hvor stor er Maanen?
L. Maanen er næsten saa stor som
hele Jorden er. Og hver Stjerne er ogsaa
saa stor som hele Jorden er. Og Solen er
otte Gange bredere end hele Jorden i
Omkreds.
D. Hvoraf kommer det, at Solen
vorder borttagen om Dagen?
L. Det kommer ej af Andet, end af
at Maanens Gang er saa, at han kommer
da ret imellem os og Solen. Fordi at
Maanen er meget tyk og stor, da faae vi
ej seet Solens klare Skin igjennem det
røde Skjær, førend hun faaer omgaaet
Maanen.
*
Noget tarveligere ere Beskrivelserne af Jordens
forskjellige Dele. Jødeland henlægges til Afrika, dog
med den Tilføjelse, at »Somme sige, det er i Asien«. I
Forbindelse med Indieland omtales temmelig detailleret
Paradisets geografiske Beliggenhed og klimatiske
Forhold; Indien ligger saa langt borte, at Ingen kan
sejle did i kortere Tid end et halvt Aar, og Landet
er saa stort, at det ikke kan gjennemrejses paa mindre
end fire Vintre, »thi det er syv Kongeriger og tyve«;
paa Disciplens Spørgsmaal, om man ikke kan »komme
fra Indien lige til Paradis«, svarer Læreren: »Til
Paradis er det Jorderigs Mennesker umuligt at komme,
fordi det er saa højt Jordsmon, at det rækker op over
alle Skyer«. Den korteste Omtale bliver Europa til
Del, og af Danmark synes Forfatteren ikke at kjende
stort Andet end Thy. Hans Beretning lyder saaledes:
*
Then annen deel hedher ewropaa.
ther ær i alt romæ rigæ, walland og
tythslandh, ængæland oc skotland, thet ær
alwesterth i werdhen, oc nordest i thet
landh ær en stadh, ther ær førytiwæ
dawæ om wynteren, ther aldri kommer
daw. En dell aff werdhen ær oc
*
Den anden Del hedder Europa. Der
er ialt Romerrige, Valland og Tydskland,
England og Skotland. Det er vestligst
i Verden, og nordligst i det Land er en
Stad, hvor der er fyrretyve Dage om
Vinteren, da der aldrig kommer Dag.
En Del af Verden er og Danmark. Der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Apr 19 11:50:10 2024
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/1/0079.html
