Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dansk Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
berømte Læge Galenus som en »viis Mester«. Hans Sprog
gjør ved det første Blik et fjernt og fremmed Indtryk,
men trænger man lidt nærmere ind i det, viser det sig,
enkelte nu ukjendte Udtryk fraregnede, i sit egenlige
Væsen ikke saa meget forskjelligt fra vor Tids Dansk;
efterstaaende Prøver ville godtgjøre dette, samtidig
med at de give os en af Mester Henriks almindelige
og en af hans specielle Anvisninger.
Af Henrik Harpestrengs Lægebog.
Hwa sum wil lækydom takæ. han
skal thæt witæ at nokær stærk lækidom
må æi giuæs børn oc æi gamælt folck.
oc æi andær thær krankæ ær. Oc æi
skal lækydom takæs ællær giuæs i mykæl
hetæ. oc æi i mykæl kuld. Man skal æi
twa lækydom takæ en dagh. Thægær
lækydom ær takæn til løsn. hauær man
æi fangæt løsn. tha skal mat æi takæs
fyrre æn lækidom hauer syn dygh
fulkummæt. Takær man mat fyrræ tha ma
han ræthæs at han fangær rythæ. Thæn
thær lækydom hauær takæt ma annæn
dagh bathæs. at thæt thær løsth ær af
lækydom ma mæth bas tuf af tørnæs.
Af pipærroot.
Raphanum. pipær root. oc hun ær
storlyk heet. oc kailæs forthy root at swa
sum andræ yrtæ waxæ up. swa waxær hun
giærnæ nithær. i. yorth. Hwa sum hænnæ
frø syndær nithær mællæ sinæ hændær oc
smøræ them mæth. tha ma han takæ
hugorm utæn skathæ. Takær man thennæ
root. oc læggær mæth fils been thær røt
ær af ællæ. tha warthær thæt hwit.
Warthær hun takæn. i mat. oc ætæn. tha
stær hun gen etær. Hun ær oc mykæt
helsum at ætæ fastænd. i. marz manæth
oc annæn timæ. for thi at hun rensær.
i. man thæt ondæ bloth thær man far af
wintærs kuld. oc thyrrær thæt at thæt
skathær æi man. Stampær man pipær
root oc dudækorn mæth lit salt. oc
læggær with cancer tha dughær thæt. Swa
dughær thæt oc for lykwærthing sot.
Gjengivelse paa nyere Dansk.
Hvo som vil Lægedom (Medicin) tage,
han skal vide det, at nogen stærk
Lægedom maa ej gives Børn og ej gammelt
Folk og ej Andre, der svage ere. Og ej
skal Lægedom tages eller gives i megen
Hede, og ej i megen Kulde. Man skal
ej to Lægedomme tage paa een Dag.
Naar Lægedom er tagen til Afføring:
haver man ej faaet Afføring, da skal Mad
ej tages, førend Lægedom haver sin
Virkning fuldkommet. Tager Mand Mad før,
da maa han frygte, at han faaer Feber.
Den, der Lægedom haver taget, maa
anden Dag bade sig, at det, der løst er
ved Lægedom, maa med Badstue (Badet)
aftømmes.
Om Peberrod.
Raphanum. Peberrod. Og hun er
storlig hed og kaldes derfor Rod, fordi
at saa som andre Urter voxe op, saa
voxer hun gjerne ned i Jorden. Hvo som
hendes Frø søndergnider mellem sine
Hænder og smører dem med, da kan han tage
Hugorme uden Skade. Tager man denne
Rod og lægger ved Elfenben, som rødt er
af Ælde, da vorder det hvidt. Vorder
hun tagen i Mad og ædt, da staaer hun
imod Edder (Gift). Hun er og meget
helsebringende at æde fastende i Marts
Maaned og andre Tider, fordi at hun
renser i Mand det onde Blod, som man
faaer af Vinters Kulde, og tørrer det, at
det skader ej Mand. Stamper (støder)
man Peberrod og sort Kummen med lidt
Salt og lægger ved cancer (Kræft), da
virker det. Saa virker det og for
Spedalskheds Sot.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
