Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dansk Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Betragtning af Tiden; naar der foreløbig bortsees fra
Folkeviserne, spejle de sig kun svagt i Middelalderens
danske Litteratur, der endnu slumrede med omtaaget
Bevidsthed og i selve sin Fattigdom giver os et
Vidnesbyrd om, at Samfundslegemets Væxt og Formning
gjennem Kamp og livsfarlige Kriser endnu ikke var
naaet til det Punkt, da Aanden skulde opslaa sine
Øjne og selvbeskuende give sig Udtryk i en national
Litteratur.
Opmærksomheden for de litteraire Fænomener maa da
nærmest henvendes paa Sprogets Udvikling. Det Sprog,
i hvilket den islandske Oldlitteratur er skrevet og
som endnu temmelig uforandret er Islændernes
Tungemaal, var i Oldtiden Fællessproget for hele
Norden og benævnedes Norrænæ-Maal eller endnu
hyppigere »dansk Tunge«, idet det tog Navn af det
Hovedland, hvori det taltes. Omtrent i Knud den
Stores Periode, eller endnu tidligere, begyndte dette
Sprog i Danmark at undergaa visse Forandringer, som
mere og mere skilte det fra Udspringet; især er en
angelsachsisk Indflydelse kjendelig i Ordforraad og
Former, og i det 13. Aarhundrede er denne Udvikling
naaet saa vidt, at det Sprog, som tales i Danmark,
stærkt afviger fra Stamsproget, medens det paa den
anden Side trods al Paavirkning tydeligt hævder sig
som et selvstændigt Sprog overfor enhver germansk
Sprogform. Dette Præg af et oprindeligt, ikke fra
Tydsk afledet Sprog bevarer den danske Mundart selv
til Tider, da Indflydelsen sydfra gjennem tydske
Konger og tydsk Hofliv, tydske Krigere, Handelsmænd og
Haandværkere afsætter sine talrigste Spor paa det og
tilvejebringer en ikke ringe Lighed, hvad Ordforraadet
angaaer, medens Bøjning og Sætningsbygning stadig
bevidner dets Egenart. Det maa ogsaa fremhæves,
at Sprogets Forøgelse med tydske Ord, For- og
Endestavelser fortrinsvis indskrænker sig til det
prosaiske Skriftsprog, medens det poetiske Sprog og
den daglige Tale kun i en mindre Grad berøres af den
og gjennemgaaende bevare deres hjemlige Karakter.
I Løbet af det 14. og 15. Aarhundrede fuldendes
Frafaldet fra Oldsproget, og den Form, det Danske har
antaget efter Tilendebringelsen af denne Udvikling,
er, hvad Lyd og Bøjninger angaaer, væsenlig den samme,
som det nu har, hvor forskjelligt end Udseendet kan
være paa Grund af tidligere Tiders overlæssede og
temmelig vilkaarlige Retskrivning. Hovedtrækkene
i Afvigelserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
