Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dansk Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Anskuelighed, medens det italienske Sprog naaer
Fuldkommenhedens Form i hans saavelsom i Petrarcas
og Boccaccios Digtning; i Spanien trives
Historieskrivning og Digtekunst i lige Fylde ved
Alfons den Vises litteraire Hof; i Frankrig udklækker
Provencens Sol Troubadourpoesiens blussende Blomst,
medens mod Nord Trouvèrernes »Fabliaux« aabenbare
den galliske Aands lette Vid og sikre Formevne;
i England lægger Chaucer Grunden til den engelske
Nationallitteratur ved sine »Canterbury-tales«, og
hos vore nærmeste sydlige Naboer faaer det tydske
Sinds Dybde og mystiske Hang sit Udtryk gjennem
Wolfram von Eschenbachs spiritualistiske Uddybning
af Gral-Sagnet, medens dets Naturfølelse og
Stemningsliv lægger sig for Dagen i Walther von
der Vogelweides Digtning og »Mestersangen«, trods
dens tørre og formalistiske Karakter, vidner om de
nyskabte Borgersamfunds aaandelige Opvakthed.
Paavirkninger fra disse Kulturytringer naaede først
sent og med svag Berøring op til vor sildigfødte
nationale Litteratur. For Sydboens Bevidsthed laa
Danmark som det fjerne, taagekolde, barske Land,
fra hvilket han var skilt ved Havets Oprør og Vejens
Farer. Og i Virkeligheden var Landets Natur ugjæstmild
og dets Omraade lidet tilgængeligt. Tykke Skove og
vidtstrakte Moser laa som skræmmende Hindringer for
vejfarende Folk, husende baade Vilddyr og fredløse
Mænd. Møjsommeligt skred Opdyrkningsarbejdet frem,
hyppigt standset af Borgerkrig og Sørøverfejder, for
et langt Tidsrum af den sorte Døds forfærdelige
Hærgen. Men fremad skred det dog, og Samfundslivet
fulgte Agerfurernes Gang. Omkring Klostre og Kirker
sankedes Hus ved Hus, i Krumstavens Læ var der trygt
at bo; Landsbyer fremstod og voxede stundom til
Kjøbstæder, skjøndt tarvelige og kun lidet bymæssige
efter Nutidens Begreber: med lerklinede Huse, med
Haver og Kaalgaarde i lange Mellemrum, med
Plankeværk til Værn mod ydre Fjender. Ogsaa i Læ af
Borgene eller hvor en Vig paa eengang lovede et
skjærrnet Leje og let Adgang til Havets Handelsveje,
byggede vindskibelige Borgere deres By, sluttende sig
sammen i Gilder og Laug til indbyrdes Beskyttelse for
Liv og Ejendom, Virksomhed og Privilegier. Men først
i Tidens Løb udviklede Samfundsaanden sig til en
almen Fædrelandsfølelse. Danmark var stort nok i
Udstrækning; det rakte fra Smaalands Sydgrænse til
Ejderen, men Befolkningen følte sig i Tidsrummets
Begyndelse endnu som nærmest knyttet til de særlige
Landsdele, saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
