- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Første Bind /
15

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Latinsk Litteratur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(i861). At han har været af ædel Byrd, synes at
fremgaa af de Ord, han henvender til Kong Valdemar
Sejr i Fortalen til sit Værk: »Forøvrigt er det
med gammel, arvet Tjenesteret, jeg har besluttet at
være din Hærmand, idetmindste med Aandens Kræfter
- Du, i hvis navnkundige Faders Krigslejr det er
vitterligt, at min Fader og Bedstefader trofast har
øvet Kampens møjsommelige Idrætter.« Selv var Saxo,
som sagt, en gejstlig Mand, men som Klerk - hvad
vi nu vilde kalde Sekretair - hos Absalon havde han
rig Lejlighed til at se Kamp og Krig paa nært Hold
saavelsom til at følge de politiske Planer fra deres
Udspring i den navnkundige Statsmands Hoved til
deres Gjennemførelse ved hans Haand. De vigtigste
og udførligste Meddelelser til Danmarks Historie i
Valdemar den Stores og Knud den Sjettes Tid har Saxo
utvivlsomt modtaget af Absalon personlig, forsaavidt
han ikke selv har oplevet Begivenhederne ved den
krigerske Bisps Side, og at det var Absalon, af hvem
han fik baade den første Opfordring og senere idelige
Tilskyndelser til at forfatte Danmarkshistorien,
det udtaler Saxo tydeligt og klart strax i de første
Linier af sin Fortale, som om det er ham om at gjøre,
at den Ære, der mulig kunde høstes af det fuldendte
Værk, ufortøvet og uforbeholdent maa blive henvist til
rette Sted. »Saasom de øvrige Nationer« - saaledes
begynder Fortalen - »pleje at være stolte af deres
Fortids-Hæder og at finde deres Lyst i Fædrenes
Ihukommelse, kunde Danmarks ypperste Biskop Absalon
ikke taale, at vort Fædreland, det han altid brændte
af Iver efter at kaste Glans over, skulde savne den
Slags Æres-Minde; og eftersom alle Andre unddrog
sig Umagen, paalagde han mig, den ringeste blandt
sine Ledsagere, det Hverv at fremstille historisk de
danske Fortidstildragelser, ja nødte ved hyppig og
bydende Opmuntring min fattige Aand til at tage fat
paa et Værk, som oversteg mine Kræfter.«

Saxos danske Historie er inddelt i 16 Bøger; de 9
første gaa fra Kong Dan til og med Gorm den Gamle,
10. Bog fra Harald Blaatand til Magnus den Gode,
11.-13. Bog omhandle Svend Estridsøn og hans Sønner,
14. Bog Tiden fra Erik Emuns Tronbestigelse indtil
Absalons Valg til Erkebisp, 15. Bog omfatter Valdemar
den Stores sidste Aar, 16. de første Aar af Knud
den Sjettes Regering indtil Pommerns Underkastelse,
hvilken Begivenhed ender baade Saxos og Svend Aagesøns
Historie. Med Hensyn

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 19 11:50:10 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/1/0027.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free