- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Første Bind /
11

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Latinsk Litteratur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Danmarks Historie i Sammenhæng, om end i et meget
kortfattet Referat, er første Gang skreven af Svend
Aagesøn, Absalons og Saxos Samtidige, rimeligvis
født omtrent 1130. Han tilhørte en rig og anseet Æt;
paa mødrene Side stammede han fra Palnatoke, og hans
Farfader, Christiern Jyde, nævnes flere Gange i Saxos
Historie, ligesom hans Tilfangetagelse i Slaget ved
Rønnebjerg omtales af Svend Aagesøn selv i hans
Danmarkskrønike. Ogsaa sin Fader Aage nævner han
sammesteds, hvor han omtaler Slaget ved Osnild-Bro:
»Efter en haard Strid gik ogsaa her Kong Niels’
Parti af med Sejren. Da nu Eriks Hær flygtede,
var han nær bleven fangen selv, dersom ikke BJØRN,
formedelst sin berømte og udmærkede Tapperhed kaldet
JERNSIDE, havde tilligemed min Fader AAGE gjort
en mandelig Modstand midt paa Broen. Thi disse To
tilbagedrev de nedregnende Kastespyd med saadant Mod,
at de kunde ansees som ubevægelige Støtter. Med en
beundringsværdig Tapperhed slog de det hidsige Anfald
tilbage, ja forsvarede Broens Overgang saa drabelig,
at man fra begge Sider kunde gaa med tørre Fødder over
Aaen paa de Dræbtes Lig.« - En Broder til Aage, altsaa
Farbroder til Svend Aagesøn, var den berømmelige
Erkebiskop Eskild, Absalons Formand i Lunds Erkesæde.

Denne anselige Herkomst gjør det forklarligt nok,
at Svend Aagesøn stod i et nært og fortroligt Forhold
til Tidens betydeligste Mand, Absalon. Han ledsagede
ham paa hans vendiske Tog; hvor han første Gang nævner
Jomsborg, tilføjer han, at denne Bys Mure senere bleve
jevnede med Jorden af Erkebiskop Absalon, »hvilket jeg
selv var Øjenvidne til,« og da han i sin Histories
Slutningskapitel fortæller om Hertug Bugislaus
Underkastelse under Kong Knud den Sjette, tilføjer
han: »Denne Hyldingshøjtid var jeg selv Vidne til
ombord paa Kongens Skib med de forgyldte Snabler.«

Da Svend Aagesøn paatog sig at skrive Danmarks Historie,
var han vidende om, at hans Velynder Absalon havde
rettet samme Anmodning til Saxo, og dette var vel netop
Grunden til, at han nøjedes med at give en saa
sammentrængt Fremstilling af Kongernes Historie som den,
der findes i hans »Compendiosa Historia regum Daniæ.«
»Da jeg nødig vil have Ord for at fare med Løgn eller
løs Tale,« siger han mod Slutningen af Afsnittet om de
sagnagtige Konger før Gorm den Gamle, »vil jeg hellere
her høre op

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 19 11:50:10 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/1/0023.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free