Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse / 579 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Økonomisk Havebrug i Sverrig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kaalrabi	1200	kg	pr. ha
Gulerødder	750	—	—
Pastinak	1090	—	—
Rødbeder	1120	—	—
Spinat	1340	—	—
Dild	770	—	—
Radiser	900	—	—
Brune Bønner	1510	—	—

For Ærter, der først 1916 begyndte at dyrkes i
større Skala, regner man med et Middeludbytte af
1500-1800 kg, almindelige Krybbønner synes at
kunne give c. 1200 kg, Hestebønner er meget
vekslende: fra 1500 til 3600 kg alt pr. ha.

Siden Konkurrencen fra Udlandet nu atter
begynder at virke, har Landets Avl af
Køkkenurtefrø vist nogen Tilbagegang, hvilket ogsaa var at
vente, da Opblomstringen af denne Avl skete saa
hastigt og man kan sige nødtvungent. Imidlertid
har de sidste Aar vist, at Flertallet af Køkkenurter
med Fordel lader sig dyrke for Frøavl i Landet,
og det er troligt, at denne Avl, hvis den i
Begyndelsen faar den Hjælp, den behøver, og under
Forudsætning af, at hensigtsmæssige og for Landets
Forhold passende Sorter opelskes og dyrkes paa de
for samme mest gunstige Lokaliteter, ogsaa i
Fremtiden vil vise sig rentabel.

Betræffende Sortforædling af vore Køkkenurter,
da har denne allerede i nogle Aar været drevet i
ret stor Stil hos Firmaet W. Weibull i Landskrona,
ved Allm. Svenska Utsädesaktiebolaget i Svalöf
samt ved Alnarps Landbrugsinstituts Haveafdeling.

V. Frugtdyrkning. Svensk
Frugtdyrkning, som sandsynligvis har været drevet — om
end i Begyndelsen under meget primitive Former
— helt siden Fortiden, har under sin Udvikling,
ligesom al anden Kultur, fremvist Frem- og
Tilbagegang, betinget af Tidens Aand og Smag. I
Middelalderens Klosterliv spillede Havedyrkningen
en fremtrædende Rolle; den faldt tilbage ved
Reformationens Begyndelse, men hentede atter ny
Kraft under Storheds- og Frihedstidens Tidsalder.
I Slutningen af 1600- og til Begyndelsen af
1700-Tallet optog Havedyrkningen, som fra Klostrene
overflyttedes til Herresæderne, en ikke ringe Del
af Jordbrugernes Interesse og Omsorg, og at der
i Dokumenter fra denne Tid findes Angivelser om
Haver med fra 500-1000 bærende Frugttræer, er
ingen Sjældenhed. Men den blomstrende
Frugtdyrkning fik en brat Slutning i den fæle Vinter
1708-9, da Kulden gjorde Ende paa næsten alle
Frugttræer i Riget. Man begyndte ganske vist
paa ny, men kun meget langsomt voksede
Interessen for Sagen. Man led ogsaa Mangel paa
Træplanter, som man med megen Møje og Besvær af
flere Slags maatte indforskrive fra Udlandet,
ligesom der savnedes duelige Gartnere, hvilke man
ogsaa ikke sjældent maatte hente fra andre Lande.
Ligesom tidligere dreves Frugtdyrkningen i
1700-Tallet og endnu flere Decennier ind i det sidst
forløbne Aarhundrede helt lunefuldt og uden
egentlig økonomisk Beregning. Den fremtrædende
Forkæmper for en rationel Frugtdyrkning, Olof
Eneroth, udtaler 1862: »Man kan næsten sige, at
efter flere Hundrede Aars Arbejde med
Frugtdyrkningen raader endnu et saadant Forfald i vore
Frugthaver, en saadan Mishusholdning ved
Frugthøsten, at næppe noget andet Kulturarbejde synes
at være mere spildt Møje og mere uforsvarligt
Kludreri end netop Frugtdyrkningen.« Men det
varsles samtidig, at dette Forhold var ved at
ændres.

I 1800-Tallets sidste Halvdel kan man ogsaa
iagttage en stadig livligere Interesse for
Frugtdyrkning: Husholdningsselskaberne ansætter
Lenskonsulenter, uddeler Træer til Plantning blandt
Almuen, anordner Udstillinger o. s. v.; overhovedet
føres en livlig Agitation for Frugtavl. Imidlertid
opstaar her og der betydelige Planteskoler, som
paa bekvem og paalidelig Vis søger at tilfredsstille
det forøgede Behov af unge Træer. Store Mængder
al saadanne er ogsaa udplantede i svensk Jord i
de sidste Aartier. Støttet til Planteskolestatistikken
kan der beregnes, at der i de senere Aar
udplantes c. 3-400,000 Æbletræer aarlig, af Pærer c.
100-150,000, af Blommer 60-70,000 og af
Kirsebær c. 50,000 Stkr. Paa den anden Side har
naturligvis Afgangen af dels de unge Træer dels
af den ældre Bestand været ret høj, i
Særdeleshed i en Del Aar.

Alt eftersom disse Masser af Frugttræer er
vokset til, har Spørgsmaalet om Frugtens rette
Pasning, Behandling og Afsætning vundet forøget
Betydning. Frugtavlen er bleven en
nationaløkonomisk Faktor at regne med. Aar 1900 dannedes
Sveriges Pomologiska Förening som
en Sammenslutning af alle frugtinteresserede
Personer i Landet. Forrest paa sit Program satte
denne Forening Arbejdet for en rationel Pasning
af Frugthøsten. Til dette Formaal anordnedes flere
instruktive Udstillinger, paa hvilke ikke alene
forekom Frugt, udstillet i pomologisk Øjemed, men
ogsaa Frugt pakket og emballeret paa
hensigtsmæssig Maade. Foreningen har ogsaa udarbejdet
og omdelt Regler for Sortering og Pakning af
Frugt samt spredt diverse andre Brochurer,
behandlende Frugttræernes Pasning m. m. Desuden
udgives af Foreningen et Kvartalsskrift med
pomologisk fagligt Indhold. Med nogen Støtte af
Staten har Foreningen ogsaa i flere Aar drevet en
ret omfattende Forsøgsvirksomhed paa
Frugtdyrkningens Omraade.

Stor Betydning for Frugtdyrkningens Opvækst
har de i alle frugtproducerende Landsdele dannede
Frugtdyrkerforeninger uden Tvivl haft.
De omfatter Dyrkere i samme Kommune eller andet
snævrere begrænset Omraade og ansætter for deres
Regning en eller flere saak. »trädskötare«. Disse
uddannes ved kortere Kursus — hvilke for største
Delen holdes ved nogle af Landets
Havebrugsskoler eller ved nogle større Haver og ledes af
Lens-gartneren eller a. — i Frugttræernes Beskæring og
øvrige Pasning, Frugtens Behandling o. s. v., og
har endvidere til Opgave at bistaa Foreningernes
Medlemmer ved Pasningen af deres Haver, naar
dette behøves. Foreningerne støttes økonomisk af
Husholdningsselskaberne i de Len, de tilhører. Se
ogsaa under Foreninger og Tidsskrifter.

Frugtdyrkning drives i alle Landsdele i det
sydlige og mellemste Sverrig samt i de nordlige
Kystegne endog op til Pite Elv. Af nogen større, for
Landet økonomisk Betydning er den dog kun i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>