Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Økonomisk Havebrug i Norge - Økonomisk Havebrug i Sverrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Konserveringsmetoder (f. Eks. Tørring) kan faa en
udstrakt Anvendelse. De mest udbredte Kirsebær er
de gamle Glaskirsebær, der har holdt sig fra
Munketiden og gaar under Navn af
Frostakirsebær, Hardangerkirsebær o. l. Søde Kirsebær
(Moreller) dyrkes ogsaa en Del, fornemmelig i de
varmeste Strøg, og i en Mangfoldighed af Sorter.
Bærdyrkningen er almindelig, og saavel Arter
som Sorter er de i skandinaviske Planteskoler
almindelig forekommende.
Frugtdyrkningen har for den allerstørste Del
været drevet som Bierhverv, ofte med kun nogle faa
Frugttræer og Bærbuske, af Gaardbrugere,
Smaabrugere og Villaejere, og den har væsentlig været
ganske ekstensiv med smaa eller ingen Udgifter
til Gødning, Renholdelse og Beskæring. Udbyttet
har da været derefter. Enkelte Steder, f. Eks. i
Frugtdistrikterne paa Vestlandet, har den dog hos
mange udviklet sig til en Hovednæring. Pasningen
af Frugttræerne bliver da ogsaa bedre og bedre.
Der gøres fra det offentliges Side meget for at
faa indført en mere rationel Gødskning, en bedre
Renholdelse for Insekter og Svampe og en bedre
Behandling af Frugten. Frugtsalget er for den
største Del foregaaet til Opkøbere, i Nærheden af
Byerne ogsaa ved Torvesalg. Nu dannes der flere
og flere Frugtsalgslag af Producenterne, og disse
Lag arbejder for at faa indført baade en bedre
Sortering og Pakning og en lettere og
fordelagtigere Omsætning af Frugten. Skønt god Sortering
og Pakning ikke er almindelig, er man dog i Norge
kommen langt paa Udviklingens Vej, idet der er
prøvet mange Metoder og gjort Erfaringer, som er
af stor Betydning, naar det gælder at arbejde med
Sikkerhed mod det rette Maal. Paa Grund af
Konkurrencen udefra, særlig fra Amerika, maa
den norske Handelsfrugtavl nødvendigvis i alle
Retninger gaa over til rationelle Former under
Anvendelse af større faglig Indsigt, baade i
Dyrkning og Omsætning.
Forsøgsvæsen. I et Land som Norge, der
strækker sig over saa mange geografiske
Breddegrader og med Bygder, der dels ligger lunt
mellem Fjældene, i Dale eller ved stille Fjordarme,
dels ude ved den aabne Havkyst, eller i
Fjældbygningen flere Hundrede Meter over Havfladen,
bliver de klimatiske Vækstbetingelser meget
forskelligartede, hvilket ogsaa er berørt i det
foregaaende. Derfor faar ogsaa den videnskabelig
anlagte Forsøgsdyrkning en meget stor Betydning i
dette Land. Forsøgsvæsenet paa Havebrugets
Omraade er delt i de to Specialiteter: Frugtdyrkning
og Grønsagsdyrkning med Frøavl. Hver af disse
har sine egne Forsøgsledere og
Centralforsøgsstationer. Centralstationen for
Frugtforsøgsvirksomheden er Njøs i Leikanger (Sogn) og for
Grønsagsforsøgsvirksomheden har man en Station ved
Landbrugshøjskolen i Aas og en ny (netop
planlagt) i Trøndelag. Hver enkelt af disse
Forsøgsstationer vil skaffe sig Bistationer og spredte
Felter over det hele Land, helst ved offentlige
Havebrugs- og Landbrugsskoler. Der søges ogsaa,
for Løsningen af mange Spørgsmaal, Samarbejde
med Distrikternes Havebrugsfunktionærer
(Fylkesgartnere o. a.). Blandt de Forsøgsopgaver, der
lægges særlig Vægt paa i dette Forsøgsvæsen, er: 1)
Sammenlignende Sortsforsøg for at finde, hvilke
af de allerede eksisterende Sorter og Stammer, der
er bedst skikkede under de forskellige Forhold.
2) Planteforædlingsforsøg for at frembringe ny
Sorter og Stammer, der er i Stand til bedst mulig
at udnytte de stedlige Vækstbetingelser og give
værdifuldere Udbytte, end de tidligere Sorter. 3)
Forsøg med Bekæmpelse af Insekter og
Svampesygdomme. 4) Forsøg med Kulturmetoder og
Gødskning m. v.
S. L.
Økonomisk Havebrug i Sverrig. I. Haver,
baade større og mindre, har fra gammel Tid
eksisteret i Sverrig. Havedyrkning fandt Sted
omkring Klostre, Slotte og Gaarde, hos Munke og
Herrefolk og senere ogsaa hos Smaafolk, og til
Tider var Havedyrkningen ret blomstrende; men i
moderne Forstand økonomisk, dreves den ikke. Den
var anlagt efter smaa Maal, forsynede sine
Udøvere, Haveejerne og Urtegaardsmestrene, med
hvad de behøvede af Blomster, Bær og Frugt, og
den ikke meget livligt florerende Handel med
Haveprodukter skete ved Salg paa Byernes Torve
samt formodentlig ved Hjemmehandel i Haverne
med Stedets Befolkning. Sit Behov af Planter og
Frø m. m. skaffede man sig mest gennem en
besværlig søværts Indførsel fra fremmede Lande,
særlig Tyskland og Holland, eller man tiltrak selv
i mindre Skala sine Træer i Haverne.
Ikke før i Begyndelsen af 1800-Talet opstod de
første egentlige Handelsgartnerier omkring
Stockholm. Af disse blev anlagte omkring den største
Stad, beroede naturligvis paa, at der her kunde
paaregnes den største Afsætning, og den Tids
daarlige Samfærdselsmidler tillod ikke, at
Handelsgartnerierne anlagdes i de klimatisk bedst egnede
Landsdele, da disse laa langt fra
Afisætningsstederne.
Og langsomt gik ogsaa den økonomiske
Havedyrkning frem, thi saa sent som ved 1840 ansaas
de »akademiske« Haver, tilhørende Videnskabs- og
Landbrugsakademierne, som næsten de eneste
Handelshaver af nogen Betydning. (Se
Handelsgartneriets Historie i Sverrig). Endnu saa sent som i
Begyndelsen af 1860’erne klages der over, at »den
svenske Havedyrkning er saa vanrøgtet som
muligt i økonomisk Henseende«, og man tilskriver
Aarsagen til dette Forhold den Omstændighed, at
Svenskerne i alle Tider har savnet økonomisk
Sindelag. Hermed være det nu som det vil; i
forrige Aarhundredes sidste Halvdel spores imidlertid
et kraftigt Opsving paa den økonomiske
Havedyrknings Omraade. Det ene Handelsgartneri efter det
andet kommer frem (delvis nævnte under de
særskilte Afdelinger), til en Begyndelse ganske vist
beskedent fremtrædende, men saa efterhaanden
voksende sig stærke jævnsides med den bestandig
stigende Interesse for Havedyrkning i
Almindelighed og dermed følgende større Efterspørgsel efter
»alt hvad til Gerningen hører«. At særlig for
Handelsgartneriernes Vedkommende de med
Jærnbanernes Opkomst og Udvikling meget forbedrede
Samfærdselsforhold spillede den største Rolle, er
udenfor al Tvivl. Nordlændingen spiser visselig
Pærer lige saa gerne som Sydsvensken, men kun
den ene af dem kan med Fordel dyrke dem — et
økonomisk drevet Havebrug kan altsaa kun ske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
