Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Æteriering og andre Metoder til Fremskyndelse af Plante-Drivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dyrkningsmaade og Pleje, er Tidspunkterne for de
forskellige Hvile-Faser noget forskelligt
beliggende; det ovenfor anførte Eksempel maa kun tages
som Illustration rent i Almindelighed. Man kan
anskueliggøre hele Hvile-Svingningen ved et
simpelt Skema, som i omstaaende Fig. 1. Den med 0
betegnede nederste vandrette Linie angiver
Vækstens laveste Stand, d. v. s. fuldstændig Hvile:
absolut ingen Vækstevne. Den med 100 betegnede
øverste vandrette Linie angiver den højeste Grad
af Vækstevne, saaledes som den kan vise sig
ved en Temperatur af 17-22°. Ingen af disse to
Grænser naas nogensinde samtidig hos alle
Knopper paa et Træ. Skemaet udtrykker
Gennemsnits-Tilstanden hos samtlige Blomsterknopper (eller
vordende Blomsterknopper) af en Række Planter
i samme Kultur. Idet der blandt disse Knopper
forekommer en ingenlunde uvæsentlig Variation,
har man just de jævne Overgange, som ses i
Skemaet. Skemaet viser foruden den paagældende
Syren-Bestands normale Forhold, hvor langt hen
paa Sommeren nys afløvede Smaatræer skyder
ud paa ny; ved den Tid er Blomsterne sædvanlig
endnu ikke anlagte. Fremdeles giver den med
æteris betegnede Linie Oplysning om
æteriserede, d. v. s. af Æterdamp paavirkede
Syrenplanters Forhold: man ser, at Æterens Virkning er
meget stor i For-Hvilen (ogsaa efter at Blomsterne
er anlagte) og i Efter-Hvilen — og det samme
gælder Kloroformering, Varmtvandsbehandling og
andre hidtil nærmere prøvede Midler til
Paavirkning af Hvileperioden. Ved slige Paavirkninger
bemærker man først tydelig den snævrere
begrænsede Midt-Hvile, i hvilken Fase Virkningen er
meget ringe og ganske uden Betydning for Praksis.
For øvrigt kan Midt-Hvilen være ganske kort, f.
Eks. hos Kakleknopper af visse Pile, men den kan
ogsaa være lang, saaledes f. Eks. hos Bøgens
Vinterknopper. For- og Efter-Hvilen kan vi da for
saa vidt beherske, som det ved Æterisering og
andre Metoder lykkes at afbryde dem. Men
Midt-Hvilen — naar Planteorganet først engang er
indtraadt i denne Fase — er vi hidtil ude af Stand
til at afbryde. For Praksis er da For-Hvilen og
Efter-Hvilen de to vigtigste Faser — men Haabet
om engang at kunne beherske Midt-Hvilen bør
derfor ikke helt opgives. Naar man ikke i Forvejen
kender sit Plantemateriales Tilstand, bør man om
muligt anstille en Prøve, førend man risikerer
Anvendelsen af en af de nedenfor omtalte
Paavirkningsmetoder. For de vigtigste Metoders
Vedkommende, Æterisering, Kloroformering og
Varmtvandsbehandling er Prøven let. For Æterisering og
Kloroformering kan man let overbevise sig om
Virkningen ved at lade en eller flere Grene af
en enkelt Plante forblive upaavirkede, medens
Planten som Helhed udsættes for Dampene af de
nævnte Stoffer. De paagældende Grene stikkes hver
for sig i et stærkt Reagensglas og afspærres ved
Hjælp af en gennemboret, flækket Prop, som Fig. 2
viser. Det er bedst i Reagensglasset at hælde lidt
Vand; naar Grenen atter kommer i opret Stilling,
faas derved en Vandlaas, som indsuger Dampe,
der maatte slippe ind i Glasset medens Planten
 |
| Fig. 2. Gren afspærret med Vandlaas. (W. J.) |
|
| Fig. 3. Syrenplante, efter Æterisering staaet i Væksthus i c. 7 Dage. Grenen længst til venstre var (som i Fig. 2) afspærret, dens øverste Knopper bryder ikke. Det hvide Mærke angiver Proppens Plads. Knopperne lige under Mærket blev ved Stød beskadiget stærkt, den til højre har dog begyndt at skyde. (W. J.) |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
