Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ært
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fuldkommenhed og ligeledes for Plukningens Skyld. Mellem
Ærtebedene anbringes da Bede med Køkkenurter,
der taaler nogen Skygge, som Spinat, Salat, Kørvel,
Radiser og Blomkaal. Saadanne mellemliggende
Bede venter man med at plante eller tilsaa, til Æ.
er risede. Fra Maj lægges Ærterne 5 cm dybt og
3 cm mellem Ærterne. Rillerne vandes inden
Saaningen mer eller mindre efter Vejrligets
Beskaffenhed. Saafremt Æ. skal ind i Sædskiftet,
vil de Aaret efter Kaal, hvortil Jorden er gravet
2 Spadestik eller reolpløjet og gødet med frisk
Staldgødning, være særlig skikket dertil, men det
samme Jordstykke er ogsaa det Meste til mange
Slags Rodvækster og vil af den Grund ikke godt
kunne undværes til Æ., som i de fleste Tilfælde
vil blive henvist til 3die Aar efter Gødning. Er
det god, lerblandet Kulturjord, kan Æ. ogsaa i 3die
Aar efter Gødningen give en meget god Høst, men
det vil fuldt ud lønne sig at gøde med gammel
Gødning og Melkalk, om Jorden trænger dertil.
Kunstgødning, som Benmel eller fosforsur Kalk,
som blandes i Jorden om Foraaret, naar den
behandles, er ene eller bedre i Forening med
gammel Gødning fortrinlig. Jordstykket til Æ. maa
have fri Beliggenhed, helst lerblandet, dybt
behandlet og velgødet Jord. Jorden gødes og graves
om Efteraaret. Om Foraaret, naar den er bekvem,
harves Stykket med Svenskharve, jævnes og
findeles med Jærnrive og tromles. Er Jorden let, er
det ikke heldigt at harve, den jævnes da kun
med Jærnrive og tromles. Derefter ligger Stykket
hen, til Ærterne skal lægges. Før Lægningen
skuffes og rives Stykket for at fjerne det fremspirende
Ugræs. Saa snart Æ. er 6 cm høje, maa de
hyppes, og derefter sættes Ris til, som svarer til deres
Højde. Mellem Rækkerne sættes fast smaa Ris,
som kan holde Æ. fra at falde sammen i Midten.
De større Ris sættes temmelig lige op, og saaledes
at de naar sammen foroven, og Hullerne forneden
dækkes med smaa Ris. Risene maa sættes
godt fast, saaledes at de kan staa for Blæst og
Regn; det kan forvolde stort Tab, hvis Risene
blæser omkuld, efter at Ærterne er vokset op om
dem. Er Jorden meget tør og fast, hvad den ofte
kan være, saa Risene ikke kan trykkes
tilstrækkelig dybt ned, maa der forud vandes; en saadan
Vanding kommer tillige Æ. tilgode. I tørre Somre
maa Æ. passes med Vand, at de ikke standser i
Væksten og især under Blomstringen; mangler Æ.
i den Tid tilstrækkelig Fugtighed, vil det forvolde
stort Tab. I dybt behandlet og velgødet Jord vil
Æ. i en almindelig Sommer ikke behøve nogen
Vanding. Plukningen af de grønne Ærter maa
ske med Varsomhed, saaledes at Stænglerne ikke
knækkes. Har man Ishus, kan Ærterne uden at
tabe videre i Smag opbevares i Bælgene i 8-10
Dage.
I Haver, hvor der dyrkes Jordbær i en- og
toaarig Kultur, kan med stor Fordel anvendes
følgende Fremgangsmaade. Ærterne saas først i
April, og saa snart de er høstet i Juni, rømmes
Stykket og gødes godt med frisk Ko- eller
Svinegødning, som nedgraves et Spadestik, og Jorden
rives. Naar der kan faas Jordbærplanter af
Varieteter, der passer for denne Kultur, tilplantes
Stykket, 4 Rækker paa 1,20 m brede Bede med
30 cm mellem Planterne i Rækken. Naar
Jordbærrene efter første eller andet Aar er afhøstede,
graves Stykket to Spadestik dybt, og i Løbet af
Efteraaret paaføres et lille Lag gammel
Varmehedsgødning, der nedgraves øverligt med Greb. Om
Foraaret behandles det som ovenfor omtalt og
tilsaas med tidlige Ærter. Stykket inddeles i lige
Parter, et nyt Stykke Jordbær plantes hvert Aar
efter Ærter og nygødes, og et ældre Stykke
Jordbær af samme Størrelse nedgraves to Spadestik
dybt. Hvert andet eller tredie Aar gives Melkalk,
der nedgraves med den gamle Gødning om
Efteraaret til Æ. Paa den Maade kan fortsættes saa
mange Aar efter hinanden, som det skal være, og
der vil ikke mærkes nogen Nedgang i Udbyttet,
men hvert Aar vil man have en saa sikker og
stor Høst .saavel af Ærter som Jordbær som der
kan forlanges.
Ærter holder sig friske til Lægning i 2 Aar.
Af skadelige Dyr skal nævnes Fuglene, der af
Mangel paa Grønt i enkelte Aar angriber tidlige
Ærter, naar de lige kommer op af Jorden; ved at
lægge Ris over Bedene, indtil de bliver hyppede
og sat Ris til, ophører Angrebet i Reglen;
Imprægnering af Frøet med Mønje er et godt Middel.
N. H.
I Norge lægges Ærter i Almindelighed kun to
Gange, i Indlandsbygder og Nordenfjælds endog
kun en Gang. Første Lægning foretages, naar
Jorden om Vaaren er bleven saa tør, at den kan
bearbejdes. Til denne Lægning anvendes
Sukkerærter og forskellige almindelige Pilærter. Anden
Lægning sker, naar Jorden er bleven nogenlunde
varm, og nu lægges især Marrowærter. Paa
Steder, hvor denne anden Lægning kan foretages
senest midt i Maj, kan en tredie Lægning
foretages sidst i Maj eller først i Juni. Den ovenfor
omtalte Dyrkning af tidlige Ærter paa Jord, som
er bestemt til en- og toaarig Kultur af Jordbær,
kan i Norge ikke praktiseres uden i de i
klimatisk Henseende mest begunstigede Steder paa
Vestlandet.
N-k.
Ærter til Frøavl. Etaarig. Blomsterne
er tvekønnede. Selvbestøvning er almindeligst,
hvorfor Krydsning meget sjældent sker (medens
vegetativ Udartning ikke er ualmindelig).
Eksempler haves dog paa, at Humlebier har krydset
Sukkerærtesorter indbyrdes, men ikke med Sorter
af andre Grupper af Æ. Til Frøavl bør Jorden
være ren, skørleret, kalkholdig, sund og ikke for
tør; i stærkt muldet, tørveagtig Jord vokser de
vel stærkt til og sætter mange Bælge, men Høsten
er dog saa usikker der. Fri og solaaben
Vokseplads. Jorden løsnes dybt om Efteraaret, men
behandles let om Foraaret. Frisk Staldgødning er
ikke heldig, men helst Aaret derefter; bedst er
Jord i ældre god Gødningskraft, der yderligere
faar rigelig Mergel eller Gødningskalk senest
Vinteren forud, samt om Foraaret tidligt 2-300 kg
Superfosfat og 100 kg 37 pCt. Kaligødning pr. ha.
Særlig Kvælstofgødning er i Reglen unødvendig i
ellers velgødet Jord; paa mager Jord gives
derimod Salpeter eller Ajle lige før Saaning eller kort
efter Spiringen. Skal- og Sukkerærter saas, som
de haardføreste, sidst i Marts-først i April, og
Marrowæ. midt-sidst i April. Dækkes med 4-5 cm
Jord, der trykkes jævnt fast, navnlig hvis den er
løs. Saas med Heste- eller Haandsaamaskine eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
