Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Æble
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Æ.
Latinske Navne begyndende paa Ae er skrevet med Æ, men anbragt alfabetisk
som om de stavedes med Ae.
Svenske Navne paa Ä er opførte under Æ.
Æble, Pyrus L. (Pomaceæ). Vore dyrkede
Æblesorter nedstammer for største Delen fra det
vilde Æbletræ, Pyrus Malus L., der
optræder under forskellige Former og længe har været
vildtvoksende her i Landet og i Norge til 63 °
49 ′ N. Br. Nogle Botanikere antager, at
forskellige Arter af Pyrus (Malus) er Stamformer til
Æblesorterne. Sagen er for øvrigt uklar. — Æ.
blomstrer sildigere paa Aaret end Pære, og der er
i Modsætning til, hvad der er almindeligt hos
Pære, nogen Forskel paa Tidspunktet for
Blomstringen ligesom ogsaa paa Varigheden af denne.
Eksempelvis skal anføres, at Graastenæble
blomstrer tidligt, Belle de Boskoop
mellemtidligt, Flaskeæble sildigt og Rød
Kortstilk efter alle andre. Haardførheden hos
Blomsterne er ogsaa noget forskellig for de forskellige
Sorter. Haardføre Blomster har f. Eks.
Dumelows Seedling og Hawthornden.
Æbletræet er gennemgaaende haardført, om der end er
nogen Forskel; der findes enkelte mindre
modstandsdygtige Sorter. Til de svageste, til Dels
sygelige, hører f. Eks. Hvid Vinterkalville,
Jordbæræble, medens kraftige og i Reglen
sunde Sorter er repræsenterede i f. Eks. Boiken
og Mølleskovæble. I Forbindelse med
Haardførhed kan nævnes Vindførhed, for saa vidt som
Frugtens større eller mindre Evne til at sidde fast
er af Betydning. Frugten hos
Elmelundsæble og Langelandsæble sidder saaledes langt
løsere end hos Ribston. Der er, ligesom hos
Pære, megen Forskel paa Tiden for Frugtbarhedens
Indtræden hos Træer paa Vildstamme som ogsaa
i Retning af dens Regelmæssighed. Meget tidligt
frugtbærende er saaledes f. Eks.
Hawthorndem og Tyrrestrup Kirsebæeræble;
ret tidligt: Cox’s Pomona og Cox’s Orange;
sent bærende er Graastenæble.
Regelmæssigt, d. v. s. aarligt, frugtbar er alle de nævnte
undtagen Graastenæble, idet denne Sort netop
bærer periodisk. Kultur: Æ. formeres ved
Barkpodning og Okulation med sovende Øje paa
Frøstammer af Mostfrugt eller af vildt Æbletræ. Til
Dværgtræer anvendes Doucin, paa hvilken alle
Æblesorter tager godt fat; til meget smaa
Former eller til Pottekultur anvendes undertiden
Paradisæble som Grundstamme. Den Jordbund, hvori
alle Æblesorter bedst trives, er almindelig, helst
dybmuldet Jord med et Underlag af kalkholdigt
Ler. Jo højere Kalken ligger, des sundere holder
Træet sig. I øvrigt vil man til enhver nogenlunde
god Jord kunne finde tilstrækkeligt Udvalg af
lønnende Sorter. Paa meget fugtig, moset Jord faar
mange Æblesorter let Kræft, men det samme er
Tilfældet, i alt Fald for flere Sortens Vedkommende,
naar de plantes paa høj Jord med tørt
Lerunderlag; f. Eks. Ribston, der netop synes at ynde en
noget sid Jord. En Del Sorter trives ret godt i
Jord med Sandunderlag, naar dette ikke er for
tørt. Hvor Undergrundsforholdene er særlig
uheldige, kan man dyrke Dværgæbletræer. De Former,
hvori Æ. dyrkes, er højstammet, halvstammet og
lavstammet Krontræ, Pyramide, Palmette- og
Vifteform samt som Snortræer. Til Pyramide-, smaa
Espalier- og Snorformer bør anvendes Doucin som
Grundstamme, til enarmede Snortræer for flere
Sorter endog Paradisæble. Nogle Sorter egner sig
bedre for visse Former end andre; enkelte, som f.
Eks. Cox’s Pomona, kan opelskes i alle
Former. Blomsterne sidder i Halvskærm som hos
Pære og kommer, ligesom hos denne, normalt frem
paa de korte Frugtgrene; der er imidlertid nu en
Del Sorter, der frembringer Blomster og Frugt fra
Knopper paa de enaarige Grene, ja paa den unge,
enaarige Stamme. Nogle vedbliver da at være
frugtbare saa at sige uden Ophold, som
Bismarck, Cellini, Codlin, Hawthornden,
Queen o. fl.; andre, som Signe Tillisch o.
fl., giver ofte, selv paa Vildstamme, Frugt paa den
enaarige Stamme samtidig med at udvikle
kraftige Skud (Krongrene), men de begynder først
efter nogle Aars Forløb at blive egentlig
frugtbærende. Om Frugtgrene og Beskæring
af disse samt i det hele taget
Beskæring af Hensyn til Frugtbarhed
henvises til, hvad der er omtalt under
Pære. Om Midler til at opnaa særlig store
Frugter se ligeledes under Pære. Hertil skal endnu
anføres Anvendelse af Poser af Avispapir eller
gennemhullet Pergamentpapir. Naar Frugten er saa
stor som en Valnød og Stilken tilstrækkelig træet,
anbringes Posen om Frugten, saaledes at et Stykke
af Frugtgrenen følger med. Der benyttes kun
fejlfri Frugter og helst paa Espaliertræer. Posen bør
fjernes ca. 3 Uger før Frugtens Afplukning.
J. J.
Æblesorter. I. Sommeræbler: Lord
Suffield, Sept., smuk, stor og værdifuld
Husholdningsfrugt til Brug i Efteraarstiden. Træet
kan benyttes i en tæt Plantning, da det bærer
tidligt og rigeligt og ikke breder sig meget. Vildst.
Skovfogedæble fra Lou, Sept., smuk,
stærkt farvet, velsmagende Frugt, god Handelsfrugt.
Træet er sundt, rigtbærende og middelkraftigt.
Vildst. og Dværg. Transparente blanche,
August. Et meget efterspurgt Sommeræble paa
Grund af sin tidlige Modenhed. Træet bærer jævnt
godt, men er noget modtageligt for Kræftangreb.
Anvendelig i tæt Beplantning, da Træet ikke
breder sig ret meget. Vildst. — II. Tidlige
Høstæbler: Arreskov Graasten, Sept.-Nov.,
stor, meget velsmagende Bordfrugt. Træet sundt,
jævnt rigtbærende og meget kraftigt voksende.
Sorten foretrækkes ofte for gul Graasten, da den
bærer betydelig mere. Vildst. og Dværg.
Hawthornden, Okt.-Nov., god, velformet
Køkkenfrugt. Træet er jævnt sundt. Egner sig til
Tætplantning, da det paa Grund af sin store og tidlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 06:16:12 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0569.html
