Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wistaria - Woodsia - Woodwardia - Wulfenia - Xanthisma - Xanthoceras - Xanthorrhiza
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Roden, men de standses derved i Væksten et Aars
Tid. Kultiveres Planterne i Potte, kan Roden
derimod lægges rundt i Potten, og Planten fortsætter
da lettere sin Vækst ved Plantning paa Blivestedet.
De har nemlig lange, nøgne Rødder, som kun
trevent forgrenes, og heri ligger Grunden til, at det
efter Plantning paa Blivestedet ofte bliver en
Taalmodighedsprøve at vente paa deres fornyede Vækst,
idet de faatallige Rødder maa søge dybt og vidt
omkring, før de kan bringe fornøden Næring.
Senere vokser de som bekendt villigt og kan give
stærke, mere end meterlange Skud. Formering
kan ogsaa ske ved Aflægning af unge Grene paa
ganske almindelig Maade og ved Rodstykker, som
nævnt under Acanthopanax. Ved ældre Planter,
hvis nederste Grene berører Jorden og ligger
urørte, fremkommer ofte rodforsynede Skud, som
ligeledes kan tjene til Formering. Varieteterne
formeres ad vegetativ Vej paa samme Maade som
Hovedarten, eller ved Barkpodning paa denne,
rettest paa pottekultiverede, men ikke fremdrevne
Planter, under Glas. Podninger, saavel som svagt
rodforsynede Aflæggere, gives en Forskoling paa
et Par Aar i Rammer, de andre plantes derimod
straks paa Friland og behandles i øvrigt som
Planter af Frø. W. kræver løs, letmuldet, dybt
bearbejdet Jord. Paa vaad og kold Jord trives den
ikke, og staar den udsat for Foraarets kolde,
østlige Vinde med skiftende Frost, Sol og Tø, maa
den i yngre Alder dækkes med Granris, lette
Maatter e. l., hvilket sker lettest ved delvis
Sammenbinding af Grenene, eventuelt ved helt at
nedtage dem, lægge dem sammeribundne paa Jorden
og dække dem. W. taaler Beskæring til Retledelse
af Væksten og til Foryngelse, og der udover er
ved Beskæring kun at iagttage, at Blomsterne
fremkommer paa de korte, ældre Sidegrene, som
derfor saa vidt muligt maa bevares.
J. B.
Paa de i klimatisk Henseende mest begunstigede
Steder i Norge kan W. chinensis vokse godt og
ogsaa blomstre, om end ikke rigt. Den bør
plantes ved en Væg eller Mur, som vender mod Syd.
N—k.
Drivning af Wistaria. Hertil anvendes
Planter, som mindst 1 Aar l Forvejen maa være
kultiverede i Potter; ved Indpotningen maa
benyttes saa godt formede og forgrenede Planter som
muligt. Drivningen kan paabegyndes i December.
L. A.
Woodsia (Polypodiaceæ), mindre anselig
dværgagtig Bregneslægt, der kan anvendes i Stenhøje
paa Friland. De almindeligst forekommende Arter
er: W. hyperborea R. Br. og ilvensis
R. Br., Europa, W. obtusa Hook., Peru, Chile,
og W. polystichoides Eat., Japan.
Kultur se Bregnekultur.
M. H.
Woodwardia (Polypodiaceæ), Koldhusbregne med
(sædvanligvis store, dobbeltfinnede Blade. W.
areolata Moore., Nordamerika, 30 cm høj. W.
radicans Sw., de kanariske Øer og Sydeuropa,
med 1 m og derover høje, mørkegrønne, holdbare
Blade. Paa Bladspidserne danner sig unge
Planter, der slaar Rod, saa snart Bladet rører ved
Jorden; formerer sig paa den Maade let og spreder
sig vidt om. Kultur se Bregnekultur.
M. H.
Wulfenia (Scrophulariaceæ). W. carinthiaca
Jacq., Alperne, 25-30 cm; Bladene friskgrønne,
langstrakt omvendt ægformede, dobbelt
savtakkede, Blomsterne blaa i ensidig Klase; Juli-Aug.
Kultur: W. formeres ved Deling eller ved Frø,
der saas i Potte. De unge Planter prikles i Skaale
og udplantes senere paa Stenhøj i en god,
sandblandet Muldjord paa en halvskygget Plads.
A. L.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
