- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
550

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Væksthusgræshoppen - Wahlenbergia - Waitzia - Wardsk Kasse - Washingtonia - Watsonia - Wahlenbergia - Waitzia - Wardsk Kasse - Washingtonia - Watsonia

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ved Import kommen til de nordiske Lande, og er
der bleven til stort Besvær i Væksthusene. Arten
lever af en Mængde under Glas dyrkede Planter,
Bregner, Cyclamen m. m., men er ogsaa
Kannibal, saa at ældre Eksemplarer ofte angriber og
fortærer yngre. Om Dagen holder de sig skjulte,
ikke sjælden paa Varmeledningsrør, under Hylder,
Drivbede o. s. v. De kan dræbes ved Rygning med
Blaasyre, med arsenikforgiftet Lokkemad samt
fanges i glaserede Kar, indeholdende en sød og
stærkt lugtende Vædske, f. Eks. sirupblandet Øl
og desl. Hvis Fangstkarrene er glaserede ogsaa
paa Ydersiden eller er al Glas, omgives de med
f. Eks. en Sæk, saa at Dyrene let kan spadsere op
til Karrets Overkant.
A. T.

W.



Wahlenbergia se Platycodon.

Waitzia (Compositæ). W. er enaarige
Immorteller, men sarte og egner sig derfor ikke godt til
almindelig Dyrkning paa Friland i vort Klima;
kun under særlig gode Voksevilkaar giver de et
nogenlunde tilfredsstillende Resultat, og
Pottekultur er derfor at anbefale. W. aurea Steetz.,
Australien, 30-50 cm høj; guldgule Blomster i
Juni-Aug. W. corymbosa Wendl., Australien,
30-50 cm høj; gule, hvide eller rosa Blomster.
Kultur: Frøet saas i Marts-April i varm Bænk
eller Potte; de opkomne Planter prikles og plantes
senere i hver sin lille Potte med sandblandet
Lyng- og Bladjord; udplantes først i Juni med
20-25 cm Afstand. Da de ikke taaler megen
Fugtighed, maa de beskyttes mod stærkere Regn. Til
Pottekultur plantes flere Planter i en Potte.
Frøets Spirekraft 2-3 Aar; Spiring i Løbet af 8
Dage.
L. F.

Wardsk Kasse og Terrarium er med Hensyn til
Form og Indretning væsentlig det samme, nemlig
et lukket Rum af Glas, men medens Terrarium er
bestemt for saavel Planter som Dyr fra
Landjorden, ligesom Akvarium for Vandplanter og
Sødyr, betegner W. K. et Kulturrum alene for
Planter. W. K. er opkaldt efter den engelske Læge
Dr. Ward, der gjorde den Iagttagelse, at
Fugtigheden regulerede sig selv, naar man dyrkede
Planter i en saadan Kasse, idet Vandet, naar det
fordampede, fortættede sig paa Glasvæggene og løb
ned til Jorden, hvorved Vanding saa godt som
var overflødig; Luftfornyelsen skete alene gennem
Samlingen mellem Kassen og Glasdækket.
Fordelen ved den W. K. er, at man ved Hjælp af den
i Stue kan dyrke Planter som finere Bregner,
Selaginella og forskellige Varmhusplanter, der
kræver større Luftfugtighed end der kan
tilvejebringes i selve Stuen. W. K. anbringes foran et
Vindue enten paa et dertil indrettet Bord eller
med høje Ben under selve Kassen, saa at Planterne
kan modtage Lyset gennem Vinduet. Størrelsen af
Kassen maa rette sig noget efter Pladsen og kan
f. Eks. være c. 40-50 cm i Bredden, c. 80-100 cm
i Længden og c. 20 cm dyb. Den udføres af Træ
med en løs Zinkkasse indeni. I den ene Ende af
Kassen anbringes i Bunden et Aftøbsrør for
overflødigt Vand, og saafremt Planterne udplantes frit,
læggeis et Dræn af Potteskaar i Bunden, ellers et
Lag Smaasten til at sætte Planterne paa.
Glasvæggene kan have en Højde af 50-60 cm, og den
ene af Længdesiderne maa være til at lukke op
eller aftage, naar Planterne skal efterses med
Vanding, Sprøjtning eller anden Behandling.
’Glasdækket ovenpaa kan være fladt eller tagformet.
P. F.

Washingtonia (Palmaceæ), Palmer for
tempereret Hus og Koldhus. Slægten staar nærved
Pritchardia, men adskiller sig fra denne ved den
tornede Bladstilk og de lange, hvide Traade, der
hænger ned mellem Fligene af de vifteformede,
spaltede Blade. W. filifera H. Wendl. (W.
robusta H. Wendl., Pritchardia f. Linden.),
Sydkalifornien, er en meget haardfør Dekorationspalme,
kan endog ligesom Chamærops staa ude i det fri
om Sommeren. Kultur se Palmer.
M. H.

Watsonia (Iridaceæ), Kapske Knoldvækster. W.
Meriana
Mill., Sydafrika, 80-100 cm. Bladene
sværdformede, Blomsterne tragtformede med ret
langt Rør, faa i et Aks, rosenrøde. Varieteten
iridifolia har bredere Blade og er mere
tætblomstret, Blomsterne er hvide eller blegrøde;
Maj-Juni, og Var. Ardernei har renhvide
Blomster. Kultur: Knoldene plantes om Efteraaret
flere sammen i en Potte i en Blanding af

illustration placeholder
Watsonia Meriana iridifolia.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:16:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0562.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free