Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vinstok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Overflade holdes stadig fugtig og Stokkene
sprøjtes paa de solrige Dage et Par Gange om Dagen
indtil Knopperne begynder at svulme op og
antage en langagtig Form, overtrukne med en
dunagtig Masse, der er tilbøjelig til at
forraadne, naar de holdes vaade samtidig med at
Vejret er mørkt og Dagene saa korte. Bedst er
det selvfølgeligt at lade Vinrabatterne staa
ganske ubenyttede hen, men falder man for den meget
nærliggende Fristelse at benytte den megen Plads
til andre Planter, maa det være kortvarige
Kulturer, der sættes ind — Kørvel, Karse, Rabarber
eller Radiser kan drives frem under Vinen,
enkelte Pottekulturer kan flyttes ind i Huset en kort
Tid om Foraaret, skyggetaalende Planter kan
enkeltvis blive staaende i Huset Sommeren igennem,
uden at gøre synderlig Skade, men for øvrigt
maa Rabatterne helst efter Løvspringet være rene,
saa at man kan færdes frit i Husene under
Opbindingen og den øvrige Pasning af Espalieret, og
samtidig være i Stand til at følge Jordens
Fugtighedsgrad og holde Overfladen løs og findelt. Saa
snart Skud fremkommer, ser man Stokkene efter
for at fjerne alle de smaa og svage Skud, der ikke
kan tænkes at blive Anvendelse for til Dækning
af Espalieret, men først naar de blivende Skud har
en Længde af 30-40 cm bør man paabegynde
Tilbindingen, da de ellers meget let vil knække af
ved deres Basis, dette er Grunden til at Espalieret
altid skal anbringes i god Afstand fra Glasfladen i
Husene. Den øvrige Behandling af
Sommerskuddene og deres indbyrdes Afstand er allerede nævnt
under Tildannelse af Vinstokkene og Beskæring.
Under Vækstperioden om Foraaret, holdes Huset for
øvrigt stadig fugtigt lige til Blomstringen
begynder, naar denne finder Sted, bør Luften holdes
mere tør og varm en lille Tid; de Sorter, der har
svært ved at »sætte«, bør viftes og rystes nogle
Gange, og man maa undgaa for megen Luftgivning
i koldt og blæsende Vejr. Efter Befrugtningen
taaler Vinen atter lidt mere Varme, Overvanding
af Jorden genoptages, Tilbindingen kan endelig
fuldføres, Knibning og Frugtudtynding foretages
som foran omtalt, hvorefter det kan anbefales at
give hele Huset en kraftig Sprøjtning med rent
Vand for at skylle Blade og Klaser rene for
Blomsterrester.
En god Regel er det at sætte Luft paa Husene
tidligt paa Formiddagen; om Sommeren, naar Solen
skinner fra om Morgenen, maa de Huse, der har
Glasflade mod Øst, allerede aabnes lidt Kl. 6 og
Luften stadig øges op ad Dagen, om Eftermiddagen
kan man lukke i god Tid efter at have overvandet
Jorden, saa at Luften er mættet med Fugtighed,
men en stærk Sol kan dog brænde Druerne, hvor
de er udsatte for Solens direkte Straaler, dette
sker oftest i Husets øverste Del, hvor man altsaa
skal være mest omhyggelig for at have en jævn
Bladfylde over hele Espalieret.
Efter Udtyndingen svulmer Bærrene hurtigt, og
et Par Uger efter vil Kærnedannelsen begynde og
vare omtrentlig 3 Uger; i denne Periode vokser
Skuddene kun svagt og Bærrene ligesaa, men
naar Kærnerne er dannede, vil de snart atter
udvikle sig i Størrelse og antage en noget klarere
Farve. Klaserne har naaet deres fulde Omfang,
Skuddene begynder saa smaat at blive træagtige
og brunlige og enkelte Bær i Klaserne bliver
farvede. Nogle Druesorters Klaser modner meget
uregelmæssigt (Black Alicante, Frankenthaler
o. fl.), idet enkelte Bær bliver farvede længe før
andre, og samme Klase kan derfor indeholde helt
grønne Druer samtidig med at andre er helt modne
og blaa, andre Sorter, som f. Eks. Gros Colmar,
bliver gerne mere jævntidig farvede og endog
aldeles blaa uden at være modne i den Forstand, at
de er velsmagende, de maa hænge et Par Uger
eller tre paa Stokkene efter Farvningens Intræden,
inden de bliver søde.
Saa snart Modningen begynder i et Hus,
reduceres Vandingen, og man sørger for at give saa
meget Luft paa som muligt, man kan endog lade
nogle af Vinduerne staa lidt aabne om Natten, naar
Vejret er mildt, jo mere Luft man kan give, des
bedre for Modningen, og man maa ikke tro, at
man kan fremme Modningen ved at holde Huset
varmere, dette gør paa nuværende Tidspunkt mere
Skade end Gavn. Hvis Modningen — efter tidlig
Drivning — indtræder midt om Sommeren, er det
nødvendigt stadig at overvande Jorden til en vis
Grad — holder man Luften for tør, vil Druerne
i moden Tilstand ikke kunne hænge ret længe paa
Stokkene uden at skrumpe ind, og den tørre,
varme Luft vil desuden afgive saa gode Betingelser
for Trivsel af Vinens slemme Fjende, rødt Spind,
at man ikke vil kunne undgaa Angreb; hvor det
drejer sig om sildigere Sorter, hvis Modning
indtræder i August-September, og man gerne vil kunne
holde Druerne paa Stokkene saa langt ud paa
Vinteren som muligt, maa Vandingen indskrænkes
stærkt allerede fra August Maaned for slutteligen,
naar rigtig Efteraarsvejr indtræder, fuldstændig at
ophøre; Rabatterne maa ud paa Efteraaret og
Vinteren være fuldstændig tørre paa Ovnfladen, og saa
snart det begynder at blive koldt eller naar
Luften i Huset ikke kan holdes tør nok, maa man
opvarme Rørene svagt og vedblive dermed indtil
alle Druerne er skaarne, selv om Bladene er faldne
af Stokken inden den Tid. Visne Blade hør stadig
fjernes, og naar Huset er tomt, gives fuld Luft; det
er selvfølgelig bedst at Bladene sidder paa Stokken
saa længe som muligt ud paa Vinteren og falder
af paa naturlig Maade — er et Hus tømt for
Druer inden dette sker og en tidlig Frost
indtræder, er det heldigst at holde Huset frostfrit ved en
lille Fyring, for at Bladene fuldtud kan udføre deres
Arbejde i Aisimilisationens Tjeneste.
Dyrkningsforhold, Handelsforhold
og Forsending. Her i Landet dyrkes ikke
mange Vindruer, ved Slottene og de større
Herregaarde findes ofte et Vinhus med flere Sorter i, for
at Forsyningen kan blive saa langvarig som mulig,
enkelte Handelsgartnerier har optaget Kulturen,
men til Københavns en gros Torv er dog i Løbet af
en Sæson aldrig indkommet mere end 12-15000 kg
indenlandske Druer. I Holland og Belgien dyrkes
en overordentlig Mængde Druer i Væksthuse, og
af disse kom en Del til de skandinaviske Lande
allerede tidligere; under den store Verdenskrig,
da Holland og Belgien mistede deres store Kunder
Tyskland, England og Rusland ved
Indførselsforbud i disse Lande, blev Skandinavien helt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
