- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
533

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vindruers Opbevaring - Vingevalnød - Vinhus - Vinkelspejl - Vinpalme - Vinrose - Vinstok

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gode Forhold ogsaa bevares til April. Den første
Betingelse for et godt Resultat er, at Druerne
inden Oktober har naaet fuld Farvning og
Modenhed, men tidligere maa de heller ikke være modne,
thi da vil Huden blive for tynd og Druen for
saftrig. Den kødrige Drue er mest holdbar. Dyrkes
Vinen i et velbygget Hus med Varmeapparat og
Dækkemateriel, da lader man helst Druerne hænge
paa Stokken, til de skal finde Anvendelse; men der
fordres stor Agtpaagivenhed for at naa et godt
Resultat. Rabatten maa ikke være for vaad, og
navnlig maa dens Overflade være ganske tør.
Efterhaanden som Bladene visner, pudses de
forsigtig bort, og Temperaturen holdes saa ensartet som
muligt paa 3-7° C., selv om man endnu i Oktbr.
kan være nødt til at lade Varmegraden gaa et
Par Grader højere op. Luften skal være tør, man
holder derfor tillukket i fugtigt Vejr, oftest endog
dækket. I klart Vejr vil Udluftning ofte være
nødvendig, eventuelt i Forbindelse med svag Fyring.
Klaserne efterses jævnlig med Udpudsning, og
Affaldet fjernes omhyggeligt. Overhovedet maa der
paa Klaser, der skal opbevares, altid have fundet
en rigelig Bærudtynding Sted, saa Druerne har en
fri Stilling med Adgang for Luften. Kommer man
hen imod den Tid, da Vinstokkens Beskæring skal
foretages, nødes man til at høste Druerne; de
skæres da af med et Stykke af den Ranke, der bærer
dem, og dette nedstikkes i en Flaske med Vand,
hvori er kommet noget Trækul, og hvis Hals
derefter tiistoppes med Vat el. l. Flaskerne anbringes
i skraa Stilling langs Hylder, som Billedet viser,
saa Klaserne hænger frit. Rummet, hvori
Opbevaringen skal foregaa, maa være tørt og mørkt, og
der holdes stadig en lav, ensartet Temperatur samt
tør Luft. Da Fyring bør anvendes saa sparsomt som
muligt, bruger man at anbringe Klorcalcium i
Rummet; det har den Egenskab, at det indsuger
Luftens Fugtighed, hvorved det flyder hen. Det
anbringes derfor saaledes, at Vædsken kan løbe fra
og opsamles i en Beholder. Ogsaa her er en
omhyggelig Pasning med Udpudsning ganske
nødvendig. En nyere Maade er Opbevaring ved Hjælp
af fordampet Sprit, idet Dampene dræber alle
Svampekim. Den synes at være meget virksom,
selv om enkelte Bær affarves, men desværre
klæber der den Svaghed ved Metoden, at Bærrene
faar Afsmag af Spritten. Til Opbevaring i
Spritdampe fordres ganske lufttætte Rum, det være sig
af Mur eller Træ. Bygges der af Mur, da sikrer
man sig mod Grundfugtighed ved Isolering og
Luftcirkulation under Rummet, der maa staa frit.
Man murer i Cement med hule Mursten og pudser
med Cement. Vælger man Træ, da maa der tages
saadanne Træsorter, der ikke er harpiksholdige, da
Lugten af saadanne giver Druerne Afsmag. Det
gøres fuldstændig tæt og beklædes indvendig med
Staniol. I begge Tilfælde anbringes paa den ene
Side en Ramme med dobbelt Fals og dobbelt Lukke.
I det indvendige Lukke anbringes en Glasrude,
som tillader Eftersyn uden at aabne, og Rammen
gøres saa stor, at man gennem den kan anbringe
og udtage Druerne m. m. Ligeledes anbringes
Bæreværk, hvori Klaserne kan ophænges ved
Kroge. Da Spritdampene er tungere end den
atmosfæriske Luft, maa Spritbeholderne anbringes under
Loftet i Rummet, saa Dampen kan dale ned om
Druerne. Til 1 m3 Rum vil 3 glaserede Skaale
med 15 cm Diameter være passende, og de holdes
stedse fyldte med Spiritus vini. Viser Luften sig
fugtig, da tyer man ogsaa her til Klorcalcium.
Temperaturen holdes her paa 6-10° C., hvilken
Varmegrad altsaa det omgivende Rum maa have,
og Frankenthalerdruer skal være særlig egnede for
denne Opbevaring, medens Gros Colman skal være
ubrugbar, da den særlig faar Afsmag. Druerne
maa ved Anbringelsen ikke være for stærkt modne,
da de saa ikke vil holde sig. Før Brugen udtages
Klaserne og ophænges i Træk, for at fjerne
Spritsmagen, der særlig klæber ved Huden; viser dette
sig utilstrækkeligt, da skylles de dygtig med koldt
Vand, hvorefter de ophænges til Tørring. Der
kræves Forsigtighed med Ild i Nærheden af
Spritdampene.
F. P.

illustration placeholder


Vingevalnød se Pterocarya.

Vinhus og Vinkasse se Vinstokkens
Dyrkning under Glas
.

Vinkelspejl se Opmaaling.

Vinpalme se Raphia vinifera.

Vinrose se Busketroser under Rosa.

Vinstok, Vitis L. (Ampelidaceæ). Den Art,
hvorfra alle vore dyrkede Vinsorter stammer, er
V. vinifera L., der hører hjemme i Østasien.
I Nordamerika dyrkes Sorter af den der
hjemmehørende V. Labrusca L., som ogsaa er indført
til Europa, maaske væsentligt fordi den efter
Sigende ikke er meget modtagelig for Angreb af
Vinlusen. Af denne Grund benyttes den f. Eks. i
Frankrig som Grundstamme.

Vindyrkning paa Friland. Kultur:
V. formeres ved Stikning (Knop- og
Grenstiklinger med 3 Knopper) samt, naar særlige Hensyn
gør sig gældende, ved Forædling (Podning,
Okulering og Afsugning). V. fordrer en nærende,
kalkholdig Jord, der ikke lider af Grundfugtighed; den
trives godt i en god, kalkmerglet Markjord. I en
saadan Jord vil det altid kunne ventes, at Veddet
modnes, hvorimod man ofte forgæves vil søge efter
en Stump moden Ranke, naar Forholdene er
ugunstige, f. Eks. gammel, muldrig Havejord, fattig
paa uorganiske Bestanddele. Under saadanne
Forhold optræder V. ofte sygelig, med umodne,
raadnende Ranker, medens der foreligger mange
Eksempler paa, at den trives ypperligt ved Bygninger
i en Jord, der tilsyneladende ikke er andet end
det i sin Tid fra Bygningens Grund udgravede
Ler samt Murbrokker og Kalkstumper. Hvis det
er nødvendigt at tilvejebringe passende Jord, og
man vil være særlig omhyggelig, kan man
tilberede Rabatten som til Fersken, idet den dog bør
gøres bredere samt tilsættes mere Kalk og noget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:16:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0545.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free