- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
523

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verbascum - Verbena - Verbesina - Vernonia

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Prydplante, anvendelig til Rabatter, Stenpartier og i
Udkanten af Busketter; den slanke, lige Stængel
bliver indtil 1 m høj; Blomster i hvidlige, gullige,
chamois, rødlige, blaalige og violette Farver i
forskellige Nuancer; blomstrer i Maj-Juli. V.
hybridum
Mars, toaarig Frilandsplante med
hvidfiltede Blade og 1 1/2-2 m høj Blomsterstængel; store
isabellafarvede Blomster med rødlig Midte.
Kultur: Frøet saas i April-Juni i kold Bænk eller
Potte; de opkomne Planter prikles og udplantes i
Septbr. eller det paafølgende Foraar med 30-40 cm
Afstand. Ynder letmuldet Jord og solaaben eller
halvskygget Vokseplads. Frøets Spirekraft 2 Aar;
.Spiring i Løbet af 2 Uger.
L. F.

Verbena (Verbenaceæ). Af V. haves flere Arter,
søm imidlertid ikke er af større Værd for vore
Haver, hvorfor her kun skal omtales V. hybrida
hort., som er fremkommen ved fortsatte
Krydsninger mellem forskellige Arter. Det er en
krybende, urteagtig, i Koldhus fleraarig Prydplante,
men dyrkes almindeligst som enaarig og hører til
vore allerbedste og smukkeste Sommerblomster.
Den udmærker sig ved Farvepragt og stor
Blomsterrigdom og egner sig i fortrinlig Grad, saavel i
store som smaa Haver, til Blomsterbede, Rabatter
og Indfatning og er ogsaa god til Pottekultur.
Blomstringstiden varer fra Juni til det sene
Efteraar, og de straalende Blomsterskærme haves i de
mest forskellige Farver og Nuancer, saa at kun
gult og sort mangler. Blandt de mange
Varieteter skal kun efterfølgende nævnes, som
fremkommer nogenlunde konstante ved Frøudsæd,
nemlig: V. h. auriculæflora, med Blomster i
rosa, karmin, mørkerøde, blaa, purpur og violette
Farver og med stort hvidt, stundom gulligt Øje.
V. h. candidissima, ren hvid. V. h.
coerulea
, mørkeblaa. V. h. Defiance,
skarlagenrød. V. h. striata eller italiensk V. med
stribede Blomster i forskellige Farver. Af Arter
fortjener dog V. pulchella Sweet. (V. tenera
Spreng.), Argentina, var. Maonetti, til Trods
for at den nu saa sjældent forekommer i Haverne,
at omtales. Den er i alle sine Dele mindre end
V. hybrida, har ganske lav, tæt til Jorden
krybende Vækst og er overordentlig rigtblomstrende;
egner sig fortræffelig til Indfatning og til
Tæppebede. Blomsterne er rosa violette, hvert Kronblad
med skarpt afgrænset hvid Rand, dannende
ligesom en hvid Stjerne paa lilla Bund. V. p. M.
splendens
er som foregaaende, kun er
Blomstens røde Farve noget anderledes, idet den hos
denne er livlig karminrød. Formering for V.
pulchellas Vedkommende sker kun ved Stiklinger eller
Aflæggere. Endvidere er V. venosa en smuk og
brugbar Sommervækst til Grupper og Indfatning.
Den har en opret Vækst og bliver 25-40 cm høj.
Blomstrer fra Juni-Oktober og har smukke,
blaaviolette Blomster. Kultur: V. formeres ved
Stiklinger og Frø. Da Overvintring af Planter er
noget vanskelig, anvendes nu almindeligst
Frøudsæd, og sørger man blot for at bruge Frø af bedst
mulig Kvalitet, er denne Fremgangsmaade den
nemmeste og absolut at foretrække for de andre
Maader, thi dels vokser Frøplanterne langt
kraftigere og blomstrer mere rigt end Stiklingplanter,
og dels faar man Blomster i overordentlig smukt
Udvalg, vel at mærke, naar, som før omtalt, bedst
muligt Frø benyttes. Frøet saas helst i Febr. til
Marts i Potter, som anbringes i varmt Hus eller
Bænk og maa holdes godt fugtigt indtil Spiringen,
som foregaar noget uregelmæssigt, begynder efter
c. 14 Dages Forløb. Naar de opkomne Planter har
skiftet Blade, omprikles de og plantes senere i hver
sin Potte; de anbringes i Bænk, hvor de forbliver,
indtil de, efter at være afhærdede, sidst i Maj
udplantes med c. 70-80 cm Afstand. Denne
forholdsvis store Afstand bør overholdes, da Frøplanter
vokser meget stærkt og breder deres Stængler vidt.
Vil man beplante Bede med ensfarvede Blomster,
som f. Eks. skarlagenrøde, blaa eller hvide, bør
man sørge for at have nogle Planter i Potter som
Reserve for dermed at kunne erstatte mulig
forekommende falske, hvad i Reglen altid er
uundgaaeligt. Dette gælder i øvrigt al
Verbenaplantning; hvor godt Frøet end har været, vil der dog
altid fremkomme en eller anden Plante med
mindre god eller daarlig farvet Blomst, og saadanne
vil da kunne erstattes. V. bør ikke plantes i
nygødet Jord, men er derimod meget nøjsomme og
trives endog paa de tarveligste Steder.
Efterhaanden som Væksten skrider frem, bør Stænglen
nedkroges, og bliver de for lange, afknibes
Endeskuddet. Vil man bevare en bestemt Farvesort eller
Varietet, kommer Stiklingformeringen til
Anvendelse. Til Overvintring stikkes i Juli-Aug. 5-7
Stiklinger i en 10 cm Potte og anbringes i kold
Bænk; efter Roddannelsen vænnes de til Luften,
knibes og indflyttes mod Vinterens Komme paa et
lyst, tørt og luftigt Sted i Koldhuset, i Vinterens
Løb vandes de kun, naar Jorden er aldeles
gennemtør, men da ogsaa rigelig. Disse
Efteraarsstiklinger kan i Febr.-Marts stilles varmt for at give
unge Skud, som da igen stikkes og anbringes i
varm Bænk. Stiklingplanterne udplantes med
30-50 cm Afstand. V. triphylla se Lippia
citriodora
.
L. F.

Verbena til Frøavl udsaas i Bænk i
Februar-Marts, prikles og udplantes i Midten af Maj
paa Bede med c. 36 cm Afstand paa hver Led. Alle
falske og smaablomstrende Planter frasorteres saa
snart det er gørligt, og inden Planterne vokser for
tæt sammen. Frøet modner i September-Oktober og
høstes i flere Gange, efterhaanden som de enkelte
Frøhoveder ’har brunligt Frø. Eftertørres tyndt
udspredt paa Bakker eller Bord i stærk Gennemtræk,
tærskes og renses paa Maskine eller med Plejl og
Drøftetrug, for atter at eftertørres i stærk
Gennemtræk.
H. G.

Verbesina (Compositæ), Koldhusplante. V.
alata
L., tropisk Amerika, fleraarig, urteagtig,
1 m høj Plante. Stænglen vinget med modsatte,
ægformede, takkede Blade; smukke,
enkeltsiddende, langstilkede, orangegule Blomster,
Juli-Aug. Kan ligesom V. Mameana Andr.,
Equador, og V. pinnatifida Cav., Meksiko, der er
smukke Bladplanter, anvendes til Udplantning om
Sommeren ligesom Ferdinanda. Kultur: V.
formeres ved Frø eller Deling, plantes i en let,
nærende Jord.
F. E.

Vernonia (Compositæ). Følgende Arter er høje
Stauder med smalle, lancetformede, tilspidsede
Blade og Kurvene samlede halvskærmformet i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:16:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0535.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free