Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Urtepotter
- Uvularia
- Uægte Akacie
- Vaar-Forglemmigej
- Vaarsalat
- Vaccinium
- Valeriana
- Vallisneria
- Vallmodbladlusen
- Vallota
- Valmue
- Valnød
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Zinkbeholder af Form som en U. med lodrette
Vægge og løs Bund og af Størrelse som en
Verbenapotte. Ved Hjælp af en Træprop, c. 3 cm
mindre i Diameter end Zinkformen, støbes
Massen i denne, og med et Tryk paa den løse Bund
skydes den færdige Gødningspotte ud og sættes
til Tørring. Naar disse U. er tørre, taaler de at
stables. Planternes Rødder vokser, naar Potten
holdes godt fugtig, ind i dens Vægge, og ved
Omplantningen eller Udplantningen plantes
Gødningspotten med i den større Potte eller i Bedet.
I nyeste Tid gøres Forsøg med Falbrikation af U.
af Beton; om deres Brugbarhed til Plantekultur
foreligger der endnu for faa Erfaringer.
G. N. B.
Uvularia (Liliaceæ). U. grandiflora Sm. og
U. perfoliata L. er fleraarige, haardføre,
urteagtige, 25-30 cm høje Planter med hængende
gule Blomster; begge fra Nordamerika; Sommer.
Kultur: Formeres ved Deling eller ved Frø.
U. plantes i Blad- og Mosejord paa en
halvskygget Plads.
A. L.
Uægte Akacie se Robinia.
V.
Vaar-Forglemmigej se Omphalodes.
Vaarsalat se Salat.
Vaccinium (Vacciniaceæ), Bølle, Bærlyng (n.).
En stor Slægt, men kun faa Arter har nogen
Betydning som Pryd- og Frugtbuske; Bærrene er
velsmagende og meget sunde, Blaabær og Tyttebær
hører som bekendt til denne Slægt. Nogen
Dyrkning af disse Buske finder næppe Sted
herhjemme, man nøjes med at indsamle Bærrene paa
Voksestederne i Naturen (Skove og Lyngheder).
I skovagtige Parkanlæg, hvor der ikke er nogen
Underskov, kan V. Myrtillus L., Blaabær,
med Held dyrkes. Den lille, 25-30 cm høje Busk
hører hjemme i den nordlige Halvkugles kolde
og tempererede Egne, let kendelig paa sine
kantede Grene og affaldende, ægformede Blade samt
de enlige, krukkeformede, rødlige Blomster i Maj;
det blaaduggede, sorte Bær har purpurfarvet Kød
til Adskillelse fra Mosebøllens (V. uliginosum)
mindre velsmagende Bær, hvis Kød er lysere.
Kultur: Plantningen foretages i Aug.-Septbr.
med unge Planter, tiltrukne ved Frø, Stikning
eller Rodskud; Jordbunden forbedres lidt med 2/3
Lyngjord og 1/3 Sand. Af de mange
nordamerikanske Arter er V. corymbosum L. og V.
vacillans Soland, de mest
anbefalelsesværdige. V. Vitis idæa L., Tyttebær, samme
Udbredelsesareal som Blaabær; bliver ikke saa
høj (10-20 cm), stedsegrønne, glinsende Blade og
hvide Blomster i nikkende Klaser samt højrødt
Bær; men da den vokser paa Lyngheder, egner
den sig ikke til Dyrkning. »Amerikansk
Tyttebær« se Tranebær.
F. E.
Valeriana (Valerianaceæ), Baldrian. Stauder. V.
alliariæfolia Vahl, Sydeuropa, 1-1,20 m høj,
hvide Blomster; Juli. V. montana L.,
Mellemeuropas Bjerge, 20 cm; Blomster rosenrøde, Blade
udelte. V. officinalis L., Europa, Danmark,
80 cm; Bladene fjersnitdelte, Blomsterne blegrøde.
V. Phu L., Sibirien, 80 cm; Blomsterne hvide,
vellugtende. V. pyrenaica L., Pyrenæerne,
1 m; nedre Blade udelte, øvre fjersnitdelte med
meget stort Endeafsnit; Blomsterne rosenrøde. V.
sambucifolia Mik., ligner V. officinale, men
har færre Bladafsnit. V. supina L., Alperne,
10-15 cm. Blomsterne rosenrøde i hovedformede
Stande. V. tripteris L. ligner V. montana,
men Stængelbladene er tredelte. V. kan anvendes
dels paa Stauderabat, hvortil de højerevoksende
Arter egner sig, dels paa Stenhøj, hvortil de lave
Arter passer bedst. Kultur: V. formeres ved
Frøudsæd eller ved Deling, de højtvoksende Arter
ynder gennemgaaende Fugtighed og muldet Jord,
de lave Arter kan taale ret tørre Voksesteder.
A. L.
Vallisneria (Hydrocharitaceæ). V. spiralis
L. fra de tropiske og varmt tempererede Zoner,
er en tvebo Vandplante, der har et ejendommeligt
Bestøvningsforhold. Hunblomsten bæres af en lang
proptrækkersnoet Stilk og udfolder sig lige i
Vandoverfladen; Hanblomsten er kortstilket, ved
Udspringningen stiger Støvet til Vejrs, flyder om paa
Vandet og befragter Hunblomsten. Den befrugtede
Blomst drages derpaa ned under Vandet, hvor
Frugtmodningen foregaar. Den dyrkes baade i
Varmhus, Koldhus og Stue-Akvarier. Kultur:
Plantes i kraftig Jord i Potter, som nedsænkes
paa 30 cm Vand. Formeres ved Deling.
A. L.
Vallmodbladlusen (s.) se Bedelus.
Vallota (Amaryllidaceæ), Koldhusplante fra
Sydafrika. V. purpurea Herb., Løgvækst med
3 cm brede, linieformede, mørkegrønne Blade, de
stærkt røde Blomster med gule Støvdragere
fremkommer 4-6 i Tallet paa Enden af et 20 cm højt
Skaft i Løbet af Sommeren; ofte skyder kraftige
Løg 2-3 Skafter. Kultur: V. formeres ved
Deling, idet der hvert Aar dannes en Mængde
Smaaløg, som tages fra Moderplanten og plantes
i Smaapptter, i hvilke de ligesom de ældre Planter
dyrkes i en Blanding af Bladjord, Lyngjord med
Tilsætning af lidt Markjord. Om Vinteren holdes
de temmelig tørt, medens man om Sommeren
giver dem rigeligt Vand, til Tider Gødningvand,
hvilket giver kraftigere Planter og rigelig
Blomsterflor. V. er en Stueplante af første Rang.
Edv. B.
Valmue se Papaver.
Valnød, almindelig, Äkta Valnöt (s.), Ægte
Valnød (n.), Juglans regia L. (Juglandaceæ).
Dette Træ kan under gunstige Vilkaar opnaa en
betydelig Størrelse, 25 m og en høj Alder, over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 06:16:12 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0511.html
