Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ukrudt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skade U. aarligt forvolder er meget stor, for
Landbrugets Vedkommende nævnes Tal fra 50-150 Kr.
pr. ha; i Havebruget er Skaden næppe ringere.
Spørgsmaalet er hidtil kun i ringe Grad
forsøgsmæssigt belyst. Her kan anføres, at man ved en
Demonstrationsdyrkning i Holstebro i 1918 fik
følgende Talstørrelse for Udbyttet af Kartoffelknolde,
angivet i Tdr. pr. ha: velrensede 276, for sent
rensede 96 og kun radrenset og hyppet 48. Lige saa
talende er hosstaaende Tabels Forholdstal for
Vægtudbytte, stammende fra en i 1920 af Thisted Kreds
af Alm. dansk Gartnerforening foranstaltet
Demonstrationsdyrkning. Før Udplantningen af Planterne
er Jorden holdt ren og i øvrigt behandlet ens.
Ikke alene er Afgrødens Kvantitet formindsket,
men i høj Grad ogsaa dens Kvalitet, af Sellerierne
f. Eks. var de to første Hold aldeles ubrugelige.
U. formerer sig som Regel meget stærkt.
Det kan ske paa forskellig Maade. Man taler om
»Frøukrudt« og »Rodukrudt«. Planterne hørende
til den første Gruppe er mest en- og toaarige,
der dør bort efter Frømodningen, men ogsaa mange
fleraarige Ukrudtsplanter formerer sig ved
Frø, f. Eks. Mælkebøtte og Tusindfryd. Rodu.
bærer ofte Frø, det er saaledes Tilfældet med
Følfod, Rødknæ og Tidsel, men tillige kan disse
Planter formere sig ved Rodskud eller over- og
underjordiske Udløbere. Planter som Kvikgræs
og Peberrod er næsten udelukkende henvist til den
vegetative Formeringsmaade. Ved
Statsfrøkontrollen i København er der gennem en Aarrække
udført Undersøgelser over Ukrudtsfrøets Forekomst
og Levedygtighed. Af en derom i »Tidsskrift for
Planteavl« 17. Bind. afgiven Beretning anføres
her nogle Enkeltheder. Ved Spiringsundersøgelser
viste det sig, at Ukrudtsfrøet gennemgaaende er
godt spiredygtigt; en Del Arters Frø spirer straks
efter Modningen, andre Arter kun delvis og atter
andre først efter Overvintring. Ukrudtsfrø bevarer
Spireevnen særdeles godt; efter Opbevaring i tør
Tilstand i 10 Aar spirede Ager-Sennep med 87
pCt. og Kruset Skræppe med 37 pCt. Bekendt er
det, at Ukrudtsfrø liggende i Jorden kan bevare
Spireevnen i mange Aar for saa at spire, naar
det bliver bragt længere op i Jorden (om »haarde
Korn« se Art. Modning). Ukrudtsplanterne kan
give en overmaade stor Mængde Frø, en
fritstaaende Vild Gulerod gav f. Eks. 110,000 Frø, en
Lancetbladet Vejbred 15,000 Frø og en Lugtløs
Kamille (Matricaria) gav 310,000 modne Frø, der
spirede med 97 pCt. i 6 Dage. Ved Undersøgelse
af Antal Ukrudtsfrø i Pløjeland kom man til
det Resultat, at der paa 0,55 ha i et Jordlag af
15 cm’s Dybde fandtes henholdsvis c. 1070, 645,
490 og 780 Millioner Frø i 4 undersøgte
Jordtyper. I Fodersæd findes ofte meget Ukrudtsfrø, og
at det ikke altsammen ødelægges ved Formalingen,
viser Undersøgelserne, idet 56 pCt. gik uskadt
gennem Kværnen. Heller ikke ved at passere
Dyrenes Fordøjelseskanal ødelægges alt
Ukrudtsfrø. Forsøg viste, at der i Gødning fra en Ko
fandtes følgende Spireevne: Sort Natskygge 52
pCt., Fuglegræs-Fladstjerne 49 pCt., Alm.
Brandbæger 5 pCt., Hyrdetaske 24 pCt., Brændenælde
11 pCt., Svine-Melde 8 pCt. og Vej-Pileurt 35 pCt.
Adskilligt Ukrudtsfrø taaler hyppigt uden at tabe
Spireevnen Henliggen i Mødding i lang Tid.
Ukrudtets Spredning foregaar ofte livligt
og ad mange Veje, saa den paa Stedet
hjemmehørende Ukrudtsbestand ikke alene breder sig,
men ogsaa let kan suppleres med nye Arter, hvis
Frø kan være hidført med Vinden — det gælder
særlig Arter med Frø og Frugter udstyrede med
Flyveredskaber, men ogsaa ved Sandflugt kan U.
spredes, ligesom Fugle kan virke i samme
Retning. Andre Ukrudtsplanter har Frø og Frugter,
der hæfter sig fast ved Mennesker og Dyr, atter
andre spredes gennem Gødningen som ovenfor
omtalt; Kompost virker ikke mindre i samme
Retning. En Del Ukrudtsplanter indvandrer fra
Naboejendomme, udyrkede Pladser o. s. v., andre
bliver ført fra Land til Land sammen med
Kulturfrø og -Planter. Saadanne indslæbte Arter kan
brede sig og blive besværligt U.; i andre Tilfælde
gaar de snart til Grunde. Ved Bearbejdningen af
Jorden bliver U. slæbt omkring, ligesom iturevne
Planter mange Gange vil kunne danne nye
Planter — af Følfod kan selv meget smaa Dele af de
underjordiske Skud danne nye Individer; af
Fuglegræs-Fladstjerne kan i fugtigt Vejr afrevne
Stængler slaa Rod.
Paa en given Jordbund eller Lokalitet træffes
som Regel en ganske bestemt Ukrudtsflora.
Forekomst i større Antal af Rødknæ, Knavel, Kiddike,
Blaa Stedmoderblomst og Vild Spergel er saaledes
et Tegn paa, at vedkommende Jord er
kalktrængende (se Art. Kalktrang), medens
Tilstedeværelsen af Følfod er et Tegn paa det modsatte. Efter
J. E. Lange »Vilde Planter« anføres her
Eksempler paa karakteristiske Ukrudtsplanter i Havens
forskellige Dele. I skyggefulde Lunde vil man om
Foraaret træffe Vorterod (Ficaria), Guldstjerne
(Gagea) og Anemone, der alle kan være
Prydplanter, men ogsaa let kan blive at betragte som
U. I Buskads, og Læbælter træffes Skvalderkaal,
Kvikgræs, Hedenælden (Urtica dioica) og
Døvnælden. Paa fugtig Muldjord kan Gærdesnerle
(Convolvulus sepium) og Hestehov (Petasites) blive
besværlige. I fleraarige Kulturer optræder meget
almindeligt en Række af besværlige
Ukrudtsplanter, f. Eks. Vandgrenet Ranunkel, Kvikgræs,
Hvene eller »Fioringræs« (Agrostis). I
| Ikke renset efter Udplantningen | Luget umiddelbart før U. vilde kaste Frø | Holdt ren med Haandhakke | Holdt ren og løsnet 3 Gange med Hestehakke | |
| Porre | 30 | 46 | 73 | 100 |
| Knoldselleri | 25 | 30 | 75 | 100 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
