Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Udvalg - Udvaskning af Plantenæringsstoffer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Naaletræer med afvigende Farve.
Hvidgraa eller blaagraa: Abies nobilis
argentea. Cedrus atlantica argentea. Chamæcyparis
Lawsoniana Alumii, C. L. glauca, C. L. Triomf van
Boskoop, C. pisifera squarrosa. Picea Engelmannii
glauca, P. E. argentea, P. nigra Doumettii, P.
pungens argentea, P. p. glauca. Hvidbrogede:
Chamæcyparis Lawsoniana Silver Queen. C. L.
argentea variegata nova. Thuja occidentalis
Columbia. Gulbrogede: Taxus baccata
aureo-variegata. Thuja gigantea aurescens, T. g.
aureo-spicata. Gule og bronzefarvede:
Chamæcyparis nutkaënsis aurea, C. pisifera aurea, C. p.
plumosa aurea. Juniperus chinensis aurea. Picea
excelsa aurea magnifica. Taxus baccata
Washingtonii, T. b. erecta lutea, T. b. fastigiata aurea.
Thuja occidentalis lutea. g) Løvfældende
Træer og Buske, hvis Blade om
Efteraaret antager stærkt
iøjnefaldende Farver. Gule, til Dels stærkt
gule Farvetoner: Acer campestre, A.
platanoides Betula odorata, B. verrucosa. Berberis
Thunbergii. Carpinus Betulus. Cladrastis lutea.
Liriodendron Tulipifera. Røde og brunrøde
Farvetoner: Acer Ginnala, A. rubrum.
Ampelopsis quinquefolia. Aronia arbutifolia. Cornus
alba, C. tatarica sibirica. Cratægus sanguinea.
Euonymus atropurpurea, E. europæa, Fagus
silvatica. Liquidambar styraciflua. Parrotia persica.
Quercus coccinea, Q. palustris, Q. rubra, Q. tinctoria.
Rhus Cotinus, R. typhina. Ribes floridum.
Stephanandra Tanakæ. h) Løvfældende Træer
og Buske med iøjnefaldende farvet
Bark paa Grene og Kviste og derfor
af Farvevirkning i bladløs Tilstand.
Betula odorata, B. verrucosa. Cornus alba, C.
tatarica sibirica. Fraxinus excelsior aurea. Rubus
leucodermis. Salix acutifolia, S. alba vitellina, S. a.
britzensis. Tilia platyph. aurea, T. p. rubra.
Sarothamnus scoparius. i) Løvfældende Træer
og Buske med særlig store og smukke
Blade. Ailantus glandulosa. Acanthopanax
ricinifolia. Araiia chinensis. Aristolochia Sipho.
Catalpa speciosa. Cedrela sinensis. Gymnocladus
canadensis. Juglans Sieboldii, J. nigra, J. regia
laciniata. Magnolia tripetala. Paulownia imperialis.
Phellodendron amurense. Pterocarya caucasica. Rhus
typhina, R. glabra. Sambucus racemosa plumosa.
Spiræa Lindleyana. j) Træer og Buske,
hvis Blomster bidrager til at give
dem Værdi som Prydplanter og som,
i Modsætning til de fleste Træer og
Buske, blomstrer fra Midsommer og
senere. Æsculus parviflora. Buddleya
curviflora, B. variabilis med Var. Ceanothus
americanus med Var. Clethra alnifolia. Cytisus
nigricans. Hibiscus syriacus. Hydrangea paniculata o.
fl. H. Hypericum Androsæmum, H. calycinum o.
fl. H. Indigofera Dosua. Lespedeza racemosa.
Ligustrum ovalifolium, L. Stauntonii. Philadelphus
cordifolius. Eubus odoratus, R. nutkanus.
Sambucus canadensis, S. mexicana. Spiræa alba, S.
albiflora, S. ariæfolia, S. Billardii, S. Bumalda, S.
Douglasii, S. japonica, S. Lindleyana, S. sorbifolia.
Tamarix gallica. k) Træer og Buske med
iøjnefaldende smukke Frugter.
Berberis caroliniana declinata o. fl. B. Cotoneaster
acuminata Simonsii, C. a. prostrata, C. microphylla,
C. Pyracantha o. fl. C. Cratægus coccinea, C.
cordata o. fl. Cr. Elæagnus longipes. Euonymus
europæa med Var. Hippophaë rhamnoides. Ilex
Aquifolium. Prinos verticillata. Pyrus baccata med
Var., P. prunifolia med Var. Rosa canina, R.
rubiginosa, R. rugosa. Sambucus racemosa.
Sorbus Aucuparia, S. A. fructu luteo. Symphoricarpus
racemosus. Pernettya mucronata. Ptelea trifoliata.
Rhus Cotinus. l) Lidet skyggegivende
Træer (Lystræer, lysbehøvende
Træer), der fortrinsvis tillader
Underplantning. Larix europæa. Pinus
sylvestris. Betula odorata, B. verrucosa. Quercus
pedunculata. Gleditschia triacanthos. Fraxinus excelsior.
Juglans regia. Alnus glutinosa. m) Træer og
Buske, der taaler forholdsvis stærk
Skygge og egner sig til
Underplantning (Skyggetræer). Abies pectinata. Fagus
sylvatica. Carpinus Betulus. Acer campestre. Tilia
parvifolia. Corylus Avellana. Cratægus
oxyacantha. C. monogyna. Sambucus nigra, S. racemosa.
Euonymus europæa. Cornus sanguinea. C.
alternifolia. Rhamnus cathartica, R. Frangula.
Ligustrum vulgare. Lonicera Xylosteum. Salix Caprea.
Symphoricarpus racemosus. Viburnum Opulus o. fl.
V. Caragana arborescens. Colutea cruenta. Taxus
baccata. Hedera Helix. n) Slyngende og
klatrende Buske. Actinidia Kolomikta, A.
polygama. Akebia quinata. Ampelopsis
quinquefolia, A. Veitchii. Aristolochia Sipho. Celastrus
orbiculata, C. scandens. Clematis, de fleste Arter
og Varieteter. Hedera colchica, H. Helix med Var.
Jasminum officinale, J. nudiflorum. Lonicera, de
slyngende Arter. Menispermum canadense.
Periploca græca. Rosa, slyngende Arter og Varieteter.
Rubus bellidiflorus. Schisandra chinensis. Tecoma
radicans. Vitis æstivalis, V. amurensis, V.
Labrusca, V. vinifera. Wistaria chinensis.
A. B.
Udvaskning af Plantenæringsstoffer. Den Del af
de i Jordvandet opløselige Plantenæringsstoffer, som
ikke absorberes af Jordbestanddelene, følger
Jordvandet i dets Bevægelser, og vil derfor, naar
Vandtilførselen overstiger Jordens
Vandrumningsevne, udvaskes. Det Tab, der sker ved en saadan
Udvaskning, vil være betinget af Nedbørens
Mængde, Jordens Absorptionsevne og vandholdende Evne
samt dens Indhold af let opløselige
Plantenæringsstoffer. Da Sandjorder gennemgaaende er i
Besiddelse af en betydelig mindre Vandrumningsevne
end Lerjorder, vil Udvaskningstabet alene af den
Grund sædvanlig være størne i de førstnævnte
end i de sidstnævnte. Men hertil kommer, at en
vis Vandmængde, som Følge af den Maade, hvorpaa
Vandbevægelsen under naturlige Lejringsforhold
foregaar (se nærmere Struktur- og
Fugtighedsforhold i Jordbunden), udøver en langt
større udvaskende Virkning i Sandjorder end i
Lerjorder. Af meget væsentlig Betydning er desuden
Jordens Bevoksning. I Vækstperioden forbruger
Planterne saavel Vand som Plantenæringsstoffer,
og Tabet ved Udvaskning er derfor i denne Periode
kun forholdsvis ringe. I de Jorder, der bærer
Sommerafgrøder, er Udvaskningstabet i Almindelighed
størst i Efteraars- og Foraarsmaanederne. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
