Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Træplanters Tiltrækning i Planteskoler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er heldigt at dække Frøbedet Vinteren efter
Udsæden med et Lag gammel Gødning, kalkblandet
Tørvejord eller lignende; men er Jorden i god
Gødningskraft, og anvendes Haandhjulhakken flittigt,
er det ikke nødvendigt. Planterne bør som 1- eller
2-aarige udprikles. Man giver gerne c. 50 cm
Afstand mellem Rækkerne, for at kunne rense med
Hestehakke; derimod behøver Afstanden mellem
Piariterne i Rækken kun at være 6-8 cm. Forinden
Priklmgeii studses Rod og Top, hvilket lettest sker
med en Økse, idet man behandler en Haandfuld
Planter ad Gangen. — Et Tilskud af Salpeter en
eller to Gange i Sommerens Løb, strøet mellem
Rækkerne er i høj Grad gavnlig for Planternes
Trivsel. — Almindelig Røn (Sorbus
Aucuparia) regnes som hørende til de Træer, der ved
Saaningen ligger 1 Aar over. Dette er dog kun
Tilfældet, naar man saar Frugterne hele; man kan
i dette Tilfælde næppe regne med at 1 pCt. af
Frøet i heldigste Tilfælde spirer første Sommer.
Lader man derimod de friskplukkede Frugter
knuse forsigtigt (i en almindelig Kødkværn, som
den bruges i ethvert Køkken), og Frøene udvaske
og derefter saa i helt frisk Tilstand, opnaar man
fuld Spiring første Sommer. Paa lignende Maade
kan man gaa frem med de øvrige Rønnearter. Ved
Seljerøn (Sorbus scandica) er dette dog ikke
absolut nødvendigt for at faa god Spiring.
Tilbøjeligheden til at ligge over er betydeligt mindre, end
hos alm. Røn, og man faar ret tilfredsstillende
Resultat ved at saa de friskplukkede Frugter hele,
straks efter Plukningen. Man kan plukke, saa
snart Kærnerne har en kraftig brun Farve og
Frugtkødet en sødlig Smag og blød Konsistens.
Venter man med at plukke, til Kødet er melet og
Kærnerne sorte, er Tendensen til at ligge over
langt større. Det samme er Tilfældet, dersom man
efter Plukningen lader Frugterne henligge i Solen
til Eftermodning. Har man Lejlighed til selv at
lade Frugterne afplukke, maa man, naar
Modningstiden nærmer sig, have et vaagent Øje med
dem, thi Solsorterne er begærlige efter dem og
kan, naar de har naaet et vist Modningsstadie, paa
et Par Dage helt plyndre Træerne for deres
Frugter. Slaar Avlen fejl, bliver man nødt til at købe
tørrede, indforskrevne Frugter. Efter en
omhyggelig Udblødning af disse og paafølgende
Udvaskning kan man med disse Frø ofte opnaa et godt
Resultat. Saar man hele Frugter, bør der saas saa
tæt, at Jorden næsten er skjult. Røn ynder en
meget kraftig, vel gødet og merglet eller kalket
Jord. Højst mærkelig er det, at disse Planter ikke
trives, hvor der nylig har vokset Kærnefrugt, og
vistnok især Æbler. Muligt kunde en
videnskabelig Undersøgelse af Aarsagerne til dette mærkelige
Faiktum give nyttige Vink til Forstaaelsen af
Problemet Træplante-Træthed. Ved Prikling og
anden Plantning af Røn er det af stor Vigtighed
at have frodige og robuste Planter. Svage,
forkrøblede Røn har en paafaldende ringe Evne til at
komme til Kræfter. De vil aldrig blive til
ordentlige Træer. Beskæring bør foretages med
Forsigtighed. De svage Knopper paa Skuddenes nederste
Dele har ringe Evne til at give god Fremvækst.
Det er bedst ved Beskæring at indskrænke sig til
en Udtynding. Den gulfrugtede (eller rettere
orangefarvede Varietet af Sorbus Aucuparia er
temmelig konstant ved Frøudsæd, naar den er
ukrydset. — Hunderosen (Rosa canina),
Æblerosen (Rosa rubiginosa), Pimpinellerosen
(Rosa spinosissima), Rødbladet Rose (Rosa
rubrifolia), samt alle øvrige Rosenarter, der
formeres ved Frøudsæd i danske Planteskoler, dog med
Undtagelse af den japanske Art, Rosa rugosa, har
alle stor Tendens til at ligge over. Man gaar ved
Frøformering af disse i Almindelighed frem, som
ovenfor beskrevet under Hvidtjørn, idet man lader
de friskplukkede Hyben forraadne i Løbet af et
Aars Tid under Iagttagelse af, at Frugterne under
Forraadnelsesprocessen hverken fortørrer eller faar
for megen Fugtighed og ikke ligger i for tykke
Lag eller Bunker, der af og til omstikkes for at
Luften kan faa gavnlig Indflydelse paa Frugtkødets
Formuldning og de ved dennes Fremskriden
efterhaanden frigjorte Frø. Tilsætning af lidt Grus,
eventuelt ogsaa lidt Gødningskalk (findelt kulsur
Kalk) er tilraadelig og mere nyttig end hos
Hvidtjørn. Derefter udsaas Frøet ved Efteraarstid, som
nedenfor beskrevet. Desuagtet vil en Del af Frøet
endnu ofte være tungt spirende og ligge et Aar
over, men dette er sjældent af praktisk Betydning.
Fuld Spiring faar man derimod ved Udsæd af rent
Frø, befriet ved Knusning og Bortvaskning af
Frøgemmet, der et Aar har været stratificeret; men det
er ret vanskeligt og omstændeligt saaledes at
frigøre Frøet af de friske Frugter, og vil man
foretrække at saa rent Frø, der unægteligt har
væsentlige Fordele, gør man bedst i at købe det hos
en paalidelig Frøhandler. Ved meget tidlig
Plukning af Rosa canina og Bortfjernelse af
Frugthylsteret kan en Del af Frøet, naar det saas straks,
bringes til at spire første Foraar efter Frøets Høst;
men Spiringen er sjældent tilfredsstillende, og
Fremgangsmaaden kan ikke anbefales. Langt bedre
Resultat giver denne Metode med Rosa laxa, en
vild Rosen-Art, der synes at staa Rosa canina ret
nær, den afgiver en fortræffelig Grundstamme til
Forædling af Roser, og fortjener sikkert at
anvendes mere, end det for Tiden sker. Selv meget
kyndige Fagmænd har tilraadet først at plukke
Rosenhyben sent paa Aaret, naar de har »faaet Frost«.
Det er meget tvivlsomt, om dette er den rette
Fremgangsmaade. Ganske vist letter det
Frugtkødets Formuldning, at dette ved Plukningen er
overmodent eller endog halvraaddent, men Frøene
er samtidigt blevne saa stærkt modne og haarde,
at de kræver særlig grundig Behandling for ikke
at ligge over mere end ét Aar med et betydeligt
Procentantal. Det synes bedre at foretage
Plukningen langt tidligere, nemlig naar Frugterne er
fuldt farvede, og Frugtkødets Smag vidner om, at
Modningen er fuldbyrdet. Frøene er paa dette
Stadium spiredygtige og forholdsvis let spirende. Naar
Rosenfrøet er bragt i en saadan Tilstand, at det er
i Stand til at spire første Foraar efter Udsæden
(ved Rosa rugosa, der ikke ligger over, er dette
Tilfældet straks efter Plukningen og Frøenes
Udvaskning af de forraadnede Hyben), saas det ved
Efteraarstid i vel behandlet og stærkt gødet Jord.
Man anvender, særligt ved Rosa canina,
Radsaanlng og saar tyndt for at faa kraftige, store
Planter til Udplantning. Frøbedet maa helst om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
